Kom ned og se mine 4 solsikker
ERIK JENSEN, Hvidovregårds Alle 16, melder sig på banen med ikke færre end fire solsikker, som alle er over 3 meter. - Den højeste målte 3.33 meter i søndags, og ingen af dem er endnu rigtig i blomst, fortæller Erik Jensen. - De er alle økologiske, ingen af dem har set eller smagt skyggen af kunstgødning. Dette er samtidig en invitation til Hanna og Lene, der på dennne plads i avisen, tidligere har berettet om deres høje solsikke-planter - De er velkomne til at komme ned og se mine fire solsikker, og få en tår eftermiddagskaffe, slutter Erik Jensen.