Spillede for en fyldt kirke
28 glade børn var med i krybbespillet der i lørdags blev vist til børnenes julegudstjeneste i Strandmarkskirken. Det var Kirkeklubben, Juniorkonfirmanderne og De Grønne Pigespejdere der var gået sammen om at opføre julefortællingen for den fyldte kirke. Josef og Maria var på plads ved krybben, hyrderne vogtede får på marken, og englene kom syngende gennem kirken som en del af krybbespillet. Som afslutning sang alle børnene tre vers fra "Her kommer Jesus dine små”.