Beton baner vej for besparelser i boligen i nybyggeri
l Uanset om drømmehuset er romantisk landsby-idyl eller minimalistisk storby-villa, er det muligt at spare op til 12 procent af energien ved at bygge med elementer af letklinkerbeton. En endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Teknologisk Institut viser, at det er muligt at spare op mod 12 procent af husstandens energiforbrug ved at bygge med elementer af letklinkerbeton. - Energibesparelsen skyldes, at letklinkerbeton kan lede varmen seks gange hurtigere end for eksempel træ, og det betyder, at varmen tilført boligen let kan fordeles i væggene, forklarer Lars Olsen fra Teknologisk Institut. Beton en fordel Evnen til at opsamle varme fra rummet kan ifølge Lars Olsen sammenlignes med en domkirke, hvor der året rundt er en ret stabil temperatur. - Betonen opsamler nemlig varmen og afgiver den gradvist, så temperaturudsvingene bliver udjævnet. Netop denne egenskab er en fordel både sommer og vinter. I fyringssæsonen betyder det mindre behov for opvarmning, og i sommerhalvåret bliver boligen ikke overophedet, forklarer han. Hensynet til boligens energiforbrug behøver dog ikke spænde ben for familiens boligdrømme, hvor der både skal være plads til store vinduespartier, velindrettede børneværelser og et køkken-alrum som husets hjerte. Ifølge en af Danmarks største elementproducenter, EXPAN, er der derfor flere og flere danskere, der har fået øjnene op for byggeri med elementer af beton og letklinkerbeton. - Uanset om det gælder de helt minimalistiske arkitekttegnede villaer eller de mere traditionelle typehuse, oplever vi en stærkt stigende interesse for elementer af beton og letklinkerbeton til enfamiliehuse. Det er især muligheden for de helt rene, glatte vægge og så de lydisolerende egenskaber, der tæller hos de danske familier. Og så skader det jo ikke, at valget spiller positivt ind på varmeregningen, fortæller Erik Fredborg, der er teknisk chef hos EXPAN. Uanset om familiens boligdrøm bygger på traditionelle mursten eller træets varme strukturer, kan EXPAN's elementer beklædes med materialer, der matcher kravene til moderne boligbyggeri. En rapport En endnu ikke offentliggjort rapport fra Teknologisk Institut handler om konsekvenserne af bygningsreg- lerne, der trådte i foråret, og som betyder skærpede krav til det samlede energiforbrug i nybyggeri. Rapporten viser blandt andet, at boligens energiforbrug kan reduceres med 12 procent ved at bygge i tunge materialer som beton eller letklinkerbeton. Se mere om de nye energiregler på www.ebst.dk. Elementer af letklinkerbeton Letklinkerbeton består af uorganiske materialer som sand, letklinker og dansk cement. Ingen af disse materialer påvirker indeluften i boligen. Letklinkerbeton kan akkumulere seks gange mere varme end træ. Det betyder, at betonen udjævner store temperaturudsving, og at det stabiliserer indeklimaet, f.eks. i byggerier med store glasfacader og solindfald. Letklinkerbeton dæmper de lyde, der transporteres gennem luften, f.eks. tale og musik.