Krudt og kunst i herlig forening
Der fortælles anekdoter i Avedørelejren med hvad dertil hører af kunst, krudt og kanoner, når FO på næste torsdag den 14. september inviterer på guidet rundvisning. Den gamle militærkaserne indeholder som bekendt i dag et kulturmekka med Historiens Hus, Cirkusmuseum, Filmbyen, restaurant, vandrerhjem og utraditionelle boliger. Efter den guidede rundvisning skal deltagerne møde den professionelle maler og grafiker Jo Møller, der har atelier i lejrens gamle arrest. Arrangementet foregår kl. 17.00-19.00, og man mødes foran Hovedporten. Der er tilmeldingsfrist den 8. september, og det koster 140 kr. at deltage. (Incl. en forfriskning).