Bursel udstiller i Danmarks Akvarium
Den lokale billedkunstner Bjørn Bursel udstiller akvareller og tegninger i Danmarks Akvarium fra på lørdag den 25. februar til og med fredag den 24. marts. Udstillingens åbningstid er alle dage kl. 10.00-17.00. Bjørn Bursel, der er kendt for sine levende fugleakvareller og tegninger, er i denne udstilling blevet inspireret af fiskenes liv og bevægelser i vandet. De fleste af værkerne er blevet til foran akvarierne i Charlottenlund. Enkelte er dog fra Aqua i Silkeborg.