Hvor langt kan du springe?
Også denne uge kan aktive børn i alderen 8-15 år deltage i atletik på Hvidovre stadion. Aktiviteten er en del af Aktiv Sommerferie og foregår hver mandag og torsdag fra kl. 14.00 til 16.00 Der vil blive løbet om kap, kastet med spyd og lavet kuglestød for de interesserede. Eller man kan teste sig selv til højde - eller længdespring. Mulighederne er mange og det kræver ingen tilmelding - man skal blot møde op til nogle sjove timer på Hvidovre stadion. Ved en fejl i kommunens folder var det også oplyst, at der var "Prøv atletik" tirsdage og onsdage, men det er forkert.