KULTURARV 2650

l Med udpegningen af Hvidovre som én af landets fire kulturarvskommuner tog Hvidovre Kommune i foråret hul på arbejdet med fremtidens kulturarv. Hvidovre Avis bringer i samarbejde med projektet en række artikler, hvor projektets udvikling kan følges gennem det næste halvandet år til afslutningen ved udgangen af 2007. Projektet hedder nu Kulturarv 2650 for at få et kort og håndterligt navn og fordi postnummeret signalerer, at det er den nyeste kulturarv, der er i fokus i Hvidovres projekt. Artiklerne oplyser ikke bare om projektets forløb, men vil også bringe historier fra de kvarterer i Hvidovre, som kulturarvskommuneprojektet arbejder med: Risbjergkvarteret, Bredalsparken, Avedøre Holme, Avedøre Stationsby og Avedøresletten. At Kulturarv 2650 arbejder med netop disse bydele betyder ikke, at der er taget stilling til, at det særligt er her, det bevaringsværdige findes. Områderne er udvalgt så de repræsenterer forskellige kvartertyper, og projektet har ikke ressourcer til at arbejde med hele kommunen. Ved projektets afslutning er det planen at indarbejde den udviklede metode i den kommende Kommuneplan, så kulturarvstænkningen bliver en integreret del af planlægningsarbejdet. Helt anderledes! Det var ikke tilfældigt, at Hvidovre blev én af de bare fire kommuner, som Kulturarvsstyrelsen og fonden Realdania valgte blandt de 53 ansøgere (af landets i alt knap 100 nye kommuner). De andre tre kommuner, Aalborg, Haderslev og Hjørring er alle sammen gamle købstæder, og to af dem er domkirkebyer, så tidsdybden i deres historie er en helt anden end den, vi arbejder med i Hvidovre. Deres bygningsmasse er ældre, og vi har i Danmark lang tradition for at arbejde med bevaringsværdier i netop den gamle bygningsmasse. Anderledes er det med den nye bygningsmasse. Hvidovres bygninger stammer overvejende fra det tyvende århundrede, og det meste endda fra århundredets anden halvdel. Vel har vi nogle gamle bygninger, men at have én af landets henved 3.000 middelalderkirker og én af landets oprindelig 240 Rytterskoler gør ikke Hvidovre til et særligt turistmål eller til et særligt interessant bosætningsområde, selv om vi, som bor her, sætter stor pris på at have dem. Udviklingshistorie Derfor er det Hvidovres udvikling gennem de seneste 100 år, som er det særlige ved Hvidovre. Ikke ret mange andre kommuner kan byde på en så koncentreret udviklingshistorie, som starter og slutter indenfor samme århundrede, og som dækker næsten hele kommunens område. Forstadsudvikling, industrialisering og velfærdsamfund indenfor rammerne af Det tyvende Århundrede er temaerne for Kulturarv 2650 . Hvordan identificerer vi de bevaringsværdige dele af Hvidovres fysiske rammer, hvordan sikrer vi dem for fremtiden, og hvordan udnytter vi dem til at styrke Hvidovres profil overfor borgerne, erhvervslivet og turismen? Det er de spørgsmål, som Kulturarv 2650 skal arbejde med. Kulturarv 2650 skal udvikle metoder til at udpege den nyeste kulturarv, parcelhuse, blokbebyggelser og betonbyggerier, og give bud på, hvordan vi kan bevare og udnytte den ved hjælp af den kommunale planlægning. Arbejdet har nu været i gang i nogle måneder, og en arbejdsgruppe med deltagere fra Teknisk Forvaltning og Historiens Hus har sammen med konsulenterne fra Carlberg & Christensen gennemført den første kortlægning og arbejder i øjeblikket med at udvikle projektets metode ved at afprøve den på de udvalgte kvarterer i Hvidovre. Med artiklerne i Hvidovre Avis håber Hvidovre Kommune ikke blot at informere læserne, men vil også gerne indlede en dialog efterhånden som projektet kan fremlægge metoder og resultater. I løbet af efteråret skal de fire kulturarvskommuner udveksle erfaringer sammen med Kulturarvsstyrelsen, og Kulturarv 2650 har netop åbnet sin hjemmeside på adressen www.kulturarv.hvidovre.dk. Her vil særligt interesserede efterhånden kunne se billeder, læse historier og få indtryk af arbejdsprocessen og målene.