Skolerne har fået ekstra 1,5 mill. kr.

Til elevers, forældres og lærernes p.t. massive kritik af skolernes økonomi siger borgmester Britta Christensen (A): - Jeg har haft møde med eleverne og med formanden og kredsformanden for lærerne og prøvet at forklare dem, at det er jo ikke er fordi vi sidder i kommunalbestyrelsen og er onde mennesker, der ikke vil skoleområdet det bedste. Men skolerne har faktisk fået 1,5 mill. kr. - og det har ikke været så klart fremme, siger Britta Christensen og uddyber: - Sønderkærskolen fik 400.000 kr. Den ny aftale om anciennitet giver skønnet 700.000 kr. Så er vi oppe på 1,1 mill. kr. Dansborgskolen fik 900.000 kr., heraf var de 400.000 kr. ekstra penge til skoleområdet, mens de øvrige 500.000 kr. blev taget fra de skoler, der havde overskud, da nogle skoler har haft et mindreforbrug på deres lønkonti. Det er fair nok, at de skoler, der har overskud, bidrager til de skoler, der har været skævt fordelt, f.eks. Dansborgskolen, der har et helt reelt problem, siger borgmesteren. Ikke lavt prioriteret - De 1,5 mill. kr. skal faktisk tages fra nogle andre. For de penge bliver simpelthen bare trukket i bloktilskuddet. Og dér har jeg så prøvet at forklare, at skolen er ikke lavt prioriteret. Vi har virkelig langet til den i de senere år på rådhus-administrationen, som jeg ikke har siddet og holdt hånden over. Men vi er også derhenne nu, at jeg må erkende, at der er ikke mere at hente dér. I de 13 år, jeg har siddet her, har vi sagt, at de løber stærkt på rådhuset, men vi har heller ikke været vilde for at gå ud og tage en hjemmehjælper eller en skolelærer væk. Men rådhuset er derhenne, hvor jeg helt reelt kan sige, at der er ikke mere at hente, forklarer borgmesteren. Beskæmmende - Det er jo egentlig beskæmmende, at råderummet er meget lille i vores budget på omkring tre mia. kr. Der er folkepensioner og andre lovbundne ydelser. Så det eneste vi reelt kan spare på - medmindre vi skal lukke et bibliotek, og dér er jeg ikke henne, skulle jeg hilse og sige - er normeringen på daginstitutionerne. Og det har jeg det da også lidt dårligt med, for det er da også noget af det sidste vi skal gøre, for ellers bliver de jo "sjove" børn, når de kommer i skole. Forstået på den måde, at det er da vigtigt, at de fra nul til seks år har haft en god ballast, for ellers er det ikke nemt at skulle til at lære dem noget, hvis de ikke har haft det, siger borgmesteren. - Og ældreområdet synes jeg heller ikke er lige det område, hvor der skal spares. Så vi er meget låst. Derfor kan vi ikke gå ind og give mere til skoleområdet. Men det har været fremme, at der ihvertfald burde være til lærernes gennemsnitslønninger? - Det er vi jo enige i, allesammen. Men selvom der er mange intelligente mennesker i kommunalbestyrelsen, hvoraf mange godt kan regne, så må vi sige, at vi har som kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke en kinamands chance for at gennemskue det her. Der er vi nødt til at stole på den forvaltning, vi har. Men i regnskabet for 2005 kan vi jo se, at der er overskud på skoleområdet. Og regnskabet lyver vel ikke? Og også i 2004 var der overskud på kontoen, men en skævdeling. Og derfor har skoledirektøren givet fra dem, der har til dem, der mangler. Omkring én mill. kr. Overrasket Hvorfor "popper" kritikken så så voldsomt op nu? - Det kom som en total overraskelse for mig. Jeg havde forventet en reaktion, da vi i oktober sidste år besluttede, at lærerne skulle undervise en halv time mere. Og selvom lærernes formand reagerede, så var der ellers ingen reaktion. Allerede da skulle kommunalbestyrelsen nok politisk have klargjort, hvad lærerne så ikke skulle lave, når nu der skulle undervises en halv time mere. Det kan vi ikke rette op på nu - det må vi gøre nu, hvor kommunalbestyrelsen, måske endda socialdemokraterne alene, skal godkende den ny kommuneaftale (der fastsætter forholdet mellem lærernes overenskomst og mere lokale forhold, red.). Derudover tror jeg, at reaktionen kommer, fordi der ikke mere er en fællespulje (skolerne er kontraktstyrede, og ikke længere normeringsstyrede, red.). Men når der er overskud, så kunne man vel godt give gennemsnitslønningerne? - Jo, men man har været uenige om, hvad gennemsnitslønnen er, og hvor mange faktorer, der skulle lægges ind i det begreb. Men efter at den store regnemaskine har været igang i flere måneder, har byrådet vedtaget en ny beregningsmodel. Forhåbentlig har vi nu "fundet de vises sten". Men vi kommer ikke udenom, at nogen flytter skole, andre rejser og går på pension. Det er ikke helt til at forudse. Så derfor holder vi en evaluering om to år i stedet for om fire. Og hvis der er et problem, så må vi jo gribe ind. Jeg håber på, at vi har fået det rettet så meget, at vi fremadrettet får en enighed om, hvad gennemsnitslønnen så er, siger Britta Christensen. Har I, som påstået af nogle, fralagt jer det politiske ansvar? - Ja og nej. Ja, fordi det er rigtigt, at vi ikke har været politisk bevidste nok om at sige, hvad lærerne så ikke skal lave. De skal jo ikke gå på arbejde en halv time mere, det er jo ikke dét. Og nej, fordi der er faldende elevtal, og pengene følger eleven, og så får man færre penge i skolevæsenet. Det er reelt nok. Det betyder, at skoler, der har høje klassekvotienter kan noget mere, end dem, der har lave klassekvotienter. Har I overvejet, om antallet af skoler er passende? - Fødselstallet i Hvidovre er meget stabilt på omkring 600 om året. Og så er der oveni "det ustyrlige" med tilflyttere og gamle huse, der bliver solgt til nye børnefamilier. Så jeg tror, at antallet af skoler er passende. Sønderkærskolen bliver en lille skole, men der er stadig brug for en skole dér. Jeg er ihvertfald ikke tilhænger af skolenedlæggelser, medmindre vi får en skole engang med kun 100 elever, siger borgmesteren. Siger du indirekte, at der er overkapacitet i systemet lige nu, f.eks. på Sønderkærskolen? - Sønderkærskolen kan ikke helt holde elevtallet. For at par år siden skete det samme for Gungehusskolen. Men overkapacitet - dér er vi slet ikke henne, nævner borgmesteren. terf