Pas på nøglen
Tre ud af fire biltyverier sker ved, at biltyven først stjæler nøglerne og siden bilen. Det viser nye tal fra Forsikring & Pension. Biltyven gennemroder garderober i sportshaller, restauranter eller i folks hjem for at finde nøglen. Der stjæles årligt op mod 500 dyrere biler fra 250.000 kr. og opefter. Biltyve foretrækker Audi, BMW, Mercedes, VW og firehjulstrækkere. Siden bilproducenterne begyndte at montere startspærre er antallet af stjålne biler halveret inden for EU.