Teater for de 3-8 årige
På Holmegård Bibliotek kan man på lørdag den 21. januar kl. 14.00-14.40 opleve Barkentins Teater med forestllingen "Nielsen og Fisk". Stykket er for de 3-8 årige. Nielsen og Fisk er et stykke, hvor fantasien og poesien kommer til fuld udfoldelse. De daglige ting får pludselig helt nye og uventede roller, og en ganske almindelig Nilfisk støvsuger forvandles til en drabelig drage og en opvaskebørste til en konge. Gratis billetter kan hentes/bestilles på Holmegård Bibliotek, Plovheldvej 6, tlf. 36 75 50 19.