Sneglen som æder alt fra grøn salat til …….

l Af Jens Andersen, Det Danske Haveselskab Med den massive omtale kommer mange dramatiske historier i omløb og sneglen får det ry, at den er altædende. Det giver anledning til mange misforståelser. For eksempel skulle den æde alle planter i haven. Havedyrkere, som endnu ikke havde sneglen, blev skræmt og bekymrede for, at den æder rub og stub. Rododendronbuske inklusive. Så galt går det ikke. Det er rigtigt, at den er alt ædende. Det betyder blot, at den æder mange forskellige fødeemner lige fra hundelorte til grøn salat. Desuden alger, planter i forrådnelse, ådsler mm. En anden skrøne er, at den foretrækker duftende planter. Tagetes ja. Men for eksempel duftende geranium med flere gider den ikke sætte kindbakkerne i. Bekæmpelse af snegle er ikke uden problemer. Blandt andet fordi man får det indtryk, at iberisk skovsnegl kan udryddes. Det kan den ikke. Derimod kan man ved fornuftig adfærd begrænse sneglens udbredelse. Hvis man absolut ser sig gal på sneglen og vil bekæmpe den, så sker det for det første med mekaniske midler. For eksempel ved at hakke den midt over med en spade og smide resterne ind i et busket, hvor snegleresterne nedbrydes biologisk. For det andet kan snegle indsamles og dræbes i kogende vand. Derimod skal kemisk bekæmpelse kun ske i begrænset omfang og bedst som supplement til indsamling i urtehaver som anlægges inden for sneglehegn. Det gode ved den sneglegift, som her i landet er godkendt til brug i haver er, at den må bruges i køkkenhaven, hvor de største gener opstår. Kemisk bekæmpelse lyder nemt. Men kemisk bekæmpelse har begrænsninger. For eksempel må sneglegiften kun bruges mod visse arter snegle uden hus. Det er arter af skovsnegle og agersnegle, som kaldes nøgne snegle. Snegle med hus og alle øvrige nøgle snegle må ikke bekæmpes. Og det er meget godt, fordi snegle også er nyttige dyr, som indgår i fødekæden. Snegle er nyttige, fordi de på lige fod med for eksempel orme arbejder som nedbrydere i naturen. Det vil sige, at de æder forrådnende, plantedele, ekskrementer mv. Derfor skal snegle ikke ukritisk bekæmpes. Det kræver lidt indlevelse og tålmodighed at iagttage og bestemme snegle. De nøgne snegle deles to grupper som adskilles ved åndehullets placering. Åndehullet sidder altid på højre side af sneglen og i kappen, som er den forreste lidt forhøjede del af dyret. Det bedste råd er, at lade sneglen kravle i fred og ro og læg så mærke til, at den åbner og lukker åndehullet. Reglen er, at åndehullet sidder i forreste halvdel af kappen på iberisk skovsnegl og alle de øvrige arter skovsnegle. På plettet gråsnegl, kældersnegl, agersnegl med flere sidder åndehullet i bagerste halvdel af kappen. Blandt snegle med åndehuller i bagerste halvdel af kappen er det kun agersnegl som må bekæmpes. Alle snegle med åndehullet i forreste halvdel af kappen må bekæmpes. Og blandt disse findes den iberiske skovsnegl. Fordi klimatiske forhold har betydning for snegles udvikling variere antallet fra år til år. Det betyder, at nogle år praktisk taget er fri for snegle og andre år er snegleår. Hvornår et nyt snegleår indtræffer, kan umuligt forudsiges. Heldigvis er der ingen grund til panik, fordi antallet af snegle falder igen. Det viser alle erfaringer og i naturen går det op og ned.