Havde kigget ham ud !

Avedøres målmand Lars Nielsen vidste, hvor der blev afsluttet på ham, da han reddede straffespark

Artiklens øverste billede
Målmand Lars Nielsen havde luret sin målmandskollega. Han skød samme sted som sidste gang, de stod overfor hinanden.

l FODBOLD: Når den samme mand skal skyde straffespark anden gang, er der stor sandsynlighed for, at han sparker samme sted. Det var den tanke, der gik gennem Lars Nielsens hoved, da han i kampen mod Døllefjelde Musse atter stod ansigt til ansigt med HIF's tidligere målmand Jan Christiansen, der nu vogter DMI's mål. - Jeg kunne huske, hvor han sparkede, da vi mødte hinanden i Døllefjelde, og så regnede jeg med, at han ville sparke samme sted, og det gjorde han, fortalte målmand Lars Nielsen efter kampen, som endte med hjemmesejr på 2-0. Avedøre havde før straffesparket haft mange gode tilløb, men hele tiden var DMI-målmanden Jan Christiansen et skridt foran. Hans store rutine gjorde udslaget, og så kunne Avedøre ellers bare sende det ene angreb af sted efter det andet. Mål kom ikke. I den anden ende var DMI ret sjældne gæster. De kom med en frisk sejr og ville gerne have point i Avedøre uden at risikere for meget. Det blev efter en lidt ensformig kontra recept, som Avedøre ikke havde svært ved at dæmme op for. Straffesparket var utrolig tyndt. Christian Larsen og en modstander holdt godt om hinanden i feltet, og det blev takseret til straffespark. En forseelse, der aldrig var blevet dømt i divisionerne, hvor der gives lidt længere snor til forsvarere og angribere. Avedøre fortsatte det gode spil, hvor man hele tiden søgte at lukke det kompakte DMI forsvar op, og især det dybe spil splittede Døllefjelde. 0-0 ved pausen, men det ændrede sig hurtigt. Et hjørnespark blev sendt ind i hovedet på Ian Olsson, der dirigerede bolden over i det lange hjørne i sidenettet udenfor Jan Christiansens rækkevidde. Ronnie Tygesen trådte herefter ind på scenen med gode gennembrud og gode afslutninger, men igen blev de reddet. Kampen faldt lidt i niveau midt i 2. halvleg, hvor der blev losset lidt rigeligt, og det blev ikke bedre for Avedøre, da forsvareren Casper Lauridsen fik to gule kort for brok. Med 10 mand satte træner Kim Rasmussen sig selv på banen for at skabe lidt ro på tingene, og han fik da et par dybe stikninger, som bestemt ikke er hverdagskost for den rutinerede general. Kort før tid opsnappede Ronnie Tygesen en tværpasning,og så gik det stærkt. Hurtigt alene med Jan Christiansen, og denne gang trak Avedøre angriberen det længste strå. Behersket fik han sendt bolden under Jan Christiansen til 2-0, der også blev kampens slutfacit. En uhyre vigtig sejr, idet der nu er kommet lidt afstand mellem bund og midterfelt, hvor Avedøre nu befinder sig. eb

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.