2 kr. til bussen?
En mand bad i onsdags kl. 16.25 om "2 kr. til en bus til Brøndby". Tiggeriet skete på Bjæverskov Allé overfor en 61 årig kvinde. Men istedet for at få de 2 kr. stjal manden hendes pung med 750 kr. og stak af på en stjålen cykel. Han beskrives som 18-20 år, 180 cm., dansk, alm. af bygning med kort, mørkt hår. Han var iklædt en rød sweatshirt. Og foran Hvidovre Rådhus skete næsten det samme forrige mandag kl. 16.05, da en 15 årig dreng blev truet med tæsk, hvis ikke han gav en mand sin pung. Denne mand havde også først bedt om 2 kr. til bussen. Drengen følte sig truet og gav manden sine 400 kr., hvorefter røveren sagde: "Hav en god dag" og gik tværs over Hvidovrevej mod nord. Han beskrives som 17-18 år, 175 cm., dansk, alm. af bygning med mørkt karseklippet hår og en sort T-shirt og sorte bukser.