Salomonisk resultat

Friheden og Lejerbo delte point i lokalopgør - Thomas Frandsen fik kompliceret benbrud

Artiklens øverste billede
Jacob Linnig scorer til 1-0 for Friheden. Lejerbo kom dog stærkt tilbage og fik udlignet.

l FODBOLD: Lokalopgøret mellem Friheden og Lejerbo endte 1-1 efter føring til Friheden. Kampens store samtaleemne var en tackling mellem Frihedens Thomas Frandsen og Lejerbos Henrik "Høne" Sørensen. Et kvarter før tid satsede de to spillere på en løs bold, som begge kunne nå, og det endte med et grimt skinne- og spolebensbrud for Thomas Frandsen. Om det var ham, der trak sig i den afgørende fase eller andre uheldige omstændigheder skal være usagt, men grimt og uhyggeligt var det. Det kostede en langvarig operation i fredags, hvor der blev lagt en skinne ind, og der forventes en lang pause med efterfølgende genoptræning. Ambulancen var på stedet i løbet af en lille halv time, og den syntes uendelig lang både for Thomas Frandsen og for tilskuerne. Omkring det sportslige var det to forskellige måder at spille fodbold på, der blev vist. Friheden ville gerne kombinere, hvor Lejerbo klogelig valgte at holde i bolden og sende de lange afleveringer frem mod de to bevægelige angribere Michael Poulsen og Anders Riggelsen. Friheden fik den bedste start med en kæmpe chance til Peter "AG" Christensen, som misbrugte den lidt overraskende mulighed på det groveste. Kort efter testede Frihedens Jimi Larsen Lejerbos målmand Thomas Pedersen, der valgte at bokse det hårde og velplacerede frispark væk. Lejerbo havde deres chancer, og det var især ved dødboldene, holdet viste styrke. Der er nogle store og stærke spillere på holdet, og deres styrke ligger i luftspillet, hvor Friheden manglede lidt i styrke og statur. Efter en halv times spil headede Christian Skikkild bolden på Frihedens overligger efter hjørnespark, og minuttet efter var Lejerbo bagud. En hurtig og effektiv kontra endte hos Jacob Linnig, der udplacerede Thomas Pedersen i Lejerbos mål. Kort efter skete det uhyggelige sammenstød, og så var der ufrivillig pause. Da kampen blev sat i gang igen, var det Lejerbo, der var mest parat. Michael Poulsen udlignede på et nydeligt hovedstød, hvor han steg til vejrs ved den bageste opstander og kraftfuldt headede bolden forbi Lennart Jønsson i Frihedens mål. 2. halvleg fik ikke de første 45 minutters spillemæssige kvaliteter. Om det var det grimme uheld, der psykisk sad i hovedet hos Frihedens spillere skal være usagt, men notorisk var det, at det tog holdet små 20 minutter at finde tilbage til kombinationerne. De sidste 25 minutter var et stort pres på Lejerbos mål, hvor der for alvor måtte kæmpes for hver eneste cm. Målmand Thomas Pedersen må have følt sig som værende i en bikube, som Frihedens spillere sværmede omkring ham. Men Lejerbo holdt hovedet koldt og fik trukket tempo ud af kampen og dermed sparet en masse kræfter, og paradoksalt nok, var det Lejerbos Lars Larsen, der var tæt på at blive match-winner, da han kort før tid fik en god mulighed, der for Lejerbo desværre blev sparket over mål. Efterfølgende spillede Lejerbo 1-1 ude mod Herstedøster, hvor Friheden i lørdags vandt hjemme med 3-0 over AB.eb

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.