Havens hække

Vi har i villahaverne relativt få plantearter, som er valgt til at omkranse vores haver. Traditionelt har vi danskere en trang til at opsætte hække omkring os, som rammer for vores private områder. I Amerika f.eks. findes denne indramning sjældent. Her er der en ekstra status over at vise det man har - samtidig med, at det er rart at kunne være med i hvad der foregår. Tjørn (Crataegus monogyna) findes som levn fra tidligere. Da tjørn ofte angribes af larver, bladlus samt svampe- og bakterier har dette medført en formindsket lyst til at fortsætte med denne som hækplante. Vi skal heller ikke glemme tornene, som ikke er hensigtsmæssige, hverken for den der klipper hækken, eller børnene som leger på området bagefter. Liguster (Ligustrum vulgaris 'Atrovirens Select') er en meget udbredt og populær hækplante i Danmark med en historie tilbage til 1880' erne. Den endelige klon, som vi ser i dag blev udvalgt i 1960' erne. Der er mange fordele ved liguster. Plantning kan foregå på alle jordtyper, også på hårdt medtagne strukturer som f.eks. efter byggeri. Den er vindfør og tolerant over for skygge og tåler kraftig beskæring. Desuden rammes den sjældent af sygdomme, og har ingen torne. Den er delvis stedsegrøn og med det menes, at bladene ofte sidder over vinteren. Dog kan den ved længerevarende vinter og mange minusgrader godt smide løvet, deraf ordet 'delvis'. De sorte frugter er ved stor indtagelse giftige. Liguster plantes med 4-5 stk pr. meter. Bøg (Fagus sylvatica) er vores skovtræ, som også er en meget udbredt hækplante i Danmark. Den har den egenskab, at grenene indtil 3-4 meter over jorden, bevarer det visne løv om vinteren. Man kan sige, at bøgehækken er bladbærende året rundt, visent løv om vinteren, og grønt løv om sommeren. Jo bedre jord, des nemmere etableres bøgen. Dog er der problemer med nyplantning af bøg. Anslåningsprocenten kan godt være dårlig ved nyplantede bøgetræer. Jeg kan ikke forklare hvorfor, men bare konstatere at dette driller gartnerne engang imellem, når vi planter bøg. Rodnettet er kraftigt, og derfor er det vigtigt med ordentlig jordbearbejdning, så hele rodnettet er forsvarligt forankret i jorden. Tåler kraftig klipning. Bøg kan angribes af bladlus, som overdænger bladene med den fedtede honningdug, så plantens livsmekanisme (fotosyntese) svækkes. Bøg kan plantes med 3-5 stk pr. meter afhængig af temperament og tålmodighed. Thuja (Thuja occidentalis): I 1970' erne opstod den stedsegrønne periode i parcelhushaverne. Planterne blev plantet ukritisk og alt for tæt. Det har desværre været medvirkende til at ordet stedsegrøn har en kedelig klang, der heldigvis er ved at fortone sig. Thujahækkene tåler klipning og kan dermed holdes i moderat højde. Man må ikke klippe mere end der er friskt, grønt løv tilbage. Bedste klipningstidspunkt er august, da væksten her er stoppet. Thuja tåler de fleste jordbundstyper, men kræver godt med lys for at udvikle sig godt. Planten er giftig og kan give eksem ved konstant berøring. Et godt råd til plantning af thuja som hæk er 2 stk pr. meter. Dette er rigeligt, og giver planten en chance for at udfolde sig uden at blive mast for meget. Taks (Taxus baccata) er en utrolig hårdfør, stedsegrøn hæk. Den er vindfør og tåler som det eneste nåletræ skygge. Dette gør, at den er egnet til nordsiden af huset. Taks tåler stærk beskæring og holder sig dermed tæt i den facon, man nu ønsker. Taks har igen en egenskab, som ingen andre nåletræer har. Man kan klippe helt ned til gammelt ved, og den bryder igen. Taks er en giftig plante. Både nåle og frø er giftige. Plantning til hække anbefales med 2 planter pr. meter.