Nu skal hundene gå med mundkurv

- skulle der ske mere i sagen med de 5 farlige hunde, kan politiet tage dem i varetægt og få dem aflivet

Historien om de 5 hunde, der angreb skoleinspektøren på Risbjergskolen for nylig, er under udvikling. Hundeejeren er fundet og har fået et pålæg, der betyder, at hundene skal iføres mundkurv, når de færdes udenfor hjemmet. Ejeren er også blevet sigtet efter Hundeloven og kan forvente en bøde på 600 kr. - evt. pr. hund. - Det er faktisk en kvindelig borger i Hvidovre, der er ejer af hundene, men da hun er indlagt på hospitalet, er sønnen sat til at passe de 5 hunde, og så ser vi på ham som rette ejermand og ham, der skal have styr over hundene, siger sekretariatsleder Henrik Gram, Hvidovre Politikreds. Politiet kan gribe ind overfor farlige hunde uanset race. Og politiet må i princippet tage hunden med - uanset om den har bidt eller ej. Men det skal blot ske med det samme, der ligger en anmeldelse. - Vi har heldigvis fået en sanktionsmuligheder, der gør, at vi kan gribe ind overfor de farlige hunde. Og vi skal og vil benytte os af loven. Vi har taget de første skridt på vejen i sagen med de 5 hunde, der løb løs ved Risbjergskolen - og nu må vi se, om der sker mere. Hvis hundene igen skulle løbe løs eller evt. bide, vil vi opfordre borgerne til at henvende sig med det samme, så vi kan bruge de sanktionsmuligheder, vi har, siger Henrik Gram. Der findes indtil flere cirkulærer til "Lov om Hunde", som kan bruges af politiet i forskellige sammenhæng. I et cirkulære af 4. juli 2003 §6, stk. 2 hedder det: "At politiet kan gribe ind, ikke blot hvis hunden angriber eller forulemper andre, men også hvis der er grundlag for at antage, at en hund kan være farlig for sine omgivelser. Dette kan ske uden henvisning til tidligere forvoldt skade - f.eks. hvis en hundeejer anvender sin hund på en truende måde eller ligefrem træner den til at angribe." - Det er det næste skridt i denne situation. Jeg kan godt forstå folks frustration over, at hundene ikke er taget i varetægt med det samme, men det er for politiet rigtig vigtigt, at vi har vores bagland i orden. Hvis vi tager hundene i varetægt, har ejeren 10 dages klagefrist - og derefter kan der gå 3-4 måneder med at behandle klagen - alt imens hundene skal være på internat. Sagerne ender praktisk talt altid med, at de hunde, politiet tager fra ejeren, bliver aflivet, fortæller Henrik Gram, der også har talt med Justitsministeriet om den pågældende sag. Hundeloven er en kringlet affære, som er umulig at kende til punkt og prikke. Derfor kan det være svært for den enkelte betjent i situationen at handle korrekt, således at politiet har retten på sin side. - Men alle vagthavende hos Rødovre Politi kender til fremgangsmåden, så nu handler det bare om, at vi får en anmeldelse så snart, der skulle ske noget igen, siger sekretariatslederen. Det var ikke blot Risbjergskolens inspektør, der blev angrebet. Også en mand i nærheden blev bidt i akillessenen, da han stod i sin egen carport. ark

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.