Super dag til "fest og farver"
I fredags blev der i Medborgersalen afholdt fest og farver for børn i alle aldre
På dagen var der fuldt hus i Medborgersalen og mange børn benyttede sig af chancen for at få en god dag med mange forskellige input og mulighederne for selv at deltage i workshops. Om formiddagen var programmet tilrettelagt sådan, at det primært henvendte sig til vuggestue - og børnehavebørn, mens programmet om eftermiddagen var arrangeret af fritidshjem og klubber i Hvidovre. - Det har været en rigtig god dag her i Medborgersalen. Vi har udelukkende fået positive tilbagemeldinger på arrangementet, alle har været positive og der har hele dagen været en rigtig god stemning, fortæller Hanne Krebs, børnekulturkonsulent. Godt arrangement Dagen var arrangeret af Kulturpaletten og i år var det fjerde gang at festlighederne løb af stablen. Rundt om i salen kunne man bl.a. deltage i forskellige workshops, se film, læse en bog, blive inspireret af de flotte malerier eller lave sit eget cirkus. - Det har været et godt arrangement, fordi der har været mange aktiviteter. Der har været nogle gode shows og det var rigtig sjovt, at man kunne lave sit eget cirkus. Til gengæld er aldersgruppen herinde ikke så høj og det ser ud til aldersgennemsnittet er de 7-8-årige, siger Marcus og Jonas fra Bredalsparkens Fritidsklub. De var denne eftermiddag taget med deres klub op for at afprøve festlighederne i Medborgersalen. For enhver smag På scenen var der også noget for enhver smag – bl.a. kunne man se en professionel danser lave hiphop dans eller forsøge sig med at tyde en mimer. Hele arrangementet "Fest og farver" var dette år en stor succes i Medborgersalen – og mon ikke Kulturpalettens næste store arrangement til efteråret også kan leve op til fredagens succes. I denne første uge af oktober kan alle børn udstille deres kunst og der vil være konkurrencer om hvem der har fremstillet det bedste maleri eller produkt. Flere gode dage er på vej for børnene i Hvidovre - og "Fest og farver" var dette år endnu et succes arrangement for arrangører – såvel som for de besøgende. ck.