Gået politik i hundeklubs fremtid

Artiklens øverste billede
DCH Hvidovre Køge Bugt hundetræning arealer.

l I 55 år har Danmarks Civile Hundeførerforening holdt til bag Vestvolden. Her har man skabt en velfungerende hundeklub, med sundt socialt samvær for både hunde og førere. Klubben tæller 100 medlemmer, hvor yngste er 15 og ældste 75 år. Medlemmerne har igennem alle disse år passet og plejet det skønne område. Med "oprydningsdage" bliver henkastet affald samlet op og døde kviste/træer lavet til flis. Græsslåning af området står man også selv for og efterladenskaber fra deres hunde bliver samlet op. Denne grønne kile ejes og administreres af Københavns Statsskovdistrikt. Gemt bag træer og buske, for ikke at skæmme det smukke område, ligger det efterhånden slidte klubhus. Klubhuset købte medlemmerne for egne penge i 1989, hvorefter de selv satte det brugte hus i stand. Der er ingen vand eller kloakering i huset. Så der medbringes vand til hunde og rengøring hjemmefra. Det er nu tid til en modernisering af klubbens forhold. Formand Erik Hauervig søgte derfor om tilladelse til modernisering af hundeklubbens faciliteter den 30. december 2005. Denne blev imødekommet af Fredningsnævnet og Københavns Amt - den 3. april 2006 - som gerne vil give den nødvendige dispensation til forbedring af klubbens faciliteter. Man søgte om tilladelse til udvidelse af klubhuset, kloakering og indlægning af vand samt nedlægning af elkabler i jorden til brug for et transportabelt/nedtageligt lysanlæg. Der var så en indsigelsesfrist på 4 uger fra modtagelsen af dispensationen. Humøret var højt i den lille forening, og man holdt møder omkring anskaffelse af midler til de nye tiltag. Man søgte gennem Hvidovre Kommune en masse fonde, fik skaffet 3 pavilloner, som skulle udgøre det nye klubhus. Det var som udgangspunkt meningen, at man selv ville skaffe midler til projektet. Projektets fald Men midt i al glæden, hvor man i øjeblikket forhandller med Skov- og Naturstyrelsen om forlængelse af forpagtningsaftalen af området, har Danmarks Naturfrednings-forening i Hvidovre gjort indsigelse mod dispensationen. Fredningsnævnet modtog denne den 2. maj 2006. Sagen er sendt til Naturklagenævnet, hvilket betyder en længerevarende sagsbehandling. Denne udsættelse gør nu, at medlemmerne nok mister de 3 pavilloner. Aftalen var, at man kunne hente de brugte lokaler, mod at de skulle være fjernet fra donorvirksomhedens arealer inden udgangen af uge 19, som vi befinder os i nu . At skulle flytte disse pavilloner koster cirka 15.000 kroner. Derfor havde det været belejligt, hvis man kunne flytte dem direkte hen, hvor de skulle placeres. Klubben har ikke råd til at flytte rundt på disse lokaler to gange, og må derfor takke nej til det nye klubhus. En nyrenoveret pavillon koster 50.000 kr. og opefter, forklarer bestyrelsesformand Erik Hauervig. Et stort økonomisk tab for klubben. DCH undrer sig over det pludselige benspænd fra Danmarks Naturfredningsforening. Klubbens nye tiltag vil ikke ændre på det bestående i området, idet kloakering og vandrør vil blive skudt ind på matriklen fra Vestre Strandvej. Det "nye" klubhus males i en jordbrun farve, og vil delvist være gemt mellem den grønne bevoksning. - Det der er er tale om, er rent faktisk en permanentgørelse af bygningerne, som ligger tæt på et fortidsminde. Og DCH har indtil nu levet på en dispensation fra fredningsnævnet. Hvorfor skulle denne fredning pludselig ophæves? Jeg mener, at fredningsdommeren fra Fredningsnævnet skal tage sig sammen. Grunden til dispensationen er ikke grundig nok, pointerer Jørgen Hansen fra Danmarks Naturfredningsforening. Foreningen har ligget på området siden 1951. Medlemmerne, som bakker stort op og gerne vil lægge frivilligt arbejde i projektet, kan nu lægge arbejdshandskerne på hylden, indtil der er taget stilling i sagen. Rigt dyreliv - Vi har en ræve bestand uden skab og fuglelivet stortrives. Desuden er stedet her en guldgrube for en kommune. Vi har medlemmer i alle aldre, og området er iøvrigt altid åben for offentligheden. Vi har en masse gode ideer til gavn for Hvidovres borgere, men dem må vi simpelthen skrotte, hvis ikke indsigelsen bliver trukket tilbage, fortæller en fortørnet formand. Den grønne plet bliver vedligeholdt for klubbens egne midler, og der bliver taget hånd om den skønne fauna. Desuden var det meningen, at man i fremtiden ville oprette pensionisthold om formiddagen, da det ville være oplagt i de nye og større lokaler. Et arbejde med unge mennesker, hvor læren om hundes signaler ville også være et at de nye tiltag. Disse tiltag trues nu af den pludselige modstand. Danmarks Civile Hundeførerforening håber, at der er en løsning på problemet inden ugens udgang, ellers mister man de 3 pavilloner doneret af virksomheden Basen A/S i Glostrup. Eneste løsning er en tilbagekaldt indsigelse. Dette er en enestående chance - for den ikke så pengestærke forening - for at kunne renovere det gamle klubhus uden de helt store omkostninger. Der er stadig håb, hos de hundeglade naturelskere. Klubben har tidligere været oppe på 200 medlemmer, og er den eneste DCH-klub i København. Nærmeste klubber er i Værløse og Køge. bak

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.