Spildevandscenter kigger på verden

Aktørerne i den danske vandsektor må finde sammen

Artiklens øverste billede
Fremtiden for et drifts- og forsyningscenter som Spildevandscenter Avedøre ligger i det internationale samarbejde. Samtidig lever centret selv op til de nye og højere standarder på bl.a. biogasområdet.

n - I lyset af den proces, der er i gang, ikke kun på europæisk plan, men også i lande som USA og Kina, er det nødvendigt, at aktørerne i den danske vandsektor finder sammen i større, langsigtede samarbejder, såfremt Danmark skal gøre sig gældende internationalt, udtaler Spildevandscenter Avedøre. På EU-plan er der stigende erkendelse af vandsektorens udviklingsbehov. På initiativ af kommissionen er der således etableret en Europæisk Vandplatform, der skal være et centralt element i en samlet, målrettet europæisk forskning og udvikling inden for vandsektoren. Det er også erkendt i Danmark af de centrale myndigheder. F.eks. har det Strategiske Forskningsråd i 2005 udpeget vand som en af 10 forskningsplatforme, som det er værd at investere i for det danske samfund. Derfor er der i december 2005 etableret en dansk forskningsplatform - IAFP vand, hvor repræsentanter fra offentlige forsyninger, private virksomheder og forskningsinstitutioner giver deres bud på hvilke emner, der er vigtigst at forske i. Stadig øgede krav til miljø og effektivitet har virket som en underliggende "driver" for det tværfaglige udviklingssamarbejde mellem offentlige og private virksomheder. Fokus er især rettet mod klimaforandringer, der f.eks. ændrer ved grundlæggende dimensioneringskriterier for afløbssystemer, stigende behov for fornyelse af ældre afløbssystemer og renseanlæg og øgede miljøkrav, bl.a. som følge af Vandrammedirektivet, samt øgede krav til omkostningseffektivitet. De nye krav og udfordringer, som sektoren møder, viser, at der er behov for en øget udvikling inden for spildevandsteknologi og skal de nye produkter bidrage til at løse disse, er det - ifølge Spildevandscentret - nødvendigt med et tæt samarbejde. Tilsvarende krav gælder for vandforsynin-gerne. Derfor mener Spildevandscentret, at hele vandsektoren har brug for mere udvikling. Det afspejles bl.a. i ideoplægget for regeringens serviceeftersyn, hvor det påpeges, at det vil være en fordel med et øget samspil mellem vandsektoren og de forsknings- og udviklingsinstitutioner, der har vandsektoren som kerneområde. Spildevandssektoren i Danmark er karakteriseret ved, at det er offentlige virksomheder (kommunale forsyninger), der varetager drift og vedligehold af de tekniske anlæg, mens udvikling af ny teknologi og produkter er en opgave for den private sektor. Som et konkret eksempel på, at Spildevandscentret selv lever op til nye og højere krav, kan nævnes den nye gasmotor, der netop er ankommet og snart er klar til drift. Dermed bevæger projektet for udskiftning af de eksisterende, sig ind i en slutfase. Den nye gasmotor på 1.000 kWe forventes at resultere i en markant bedre udnyttelse af biogassen og en væsentlig forbedring af driftsøkonomien. Som en del af projektet er der endvidere etableret en fakkel til afbrænding af overskudsgas. Tilsammen vil det betyde en reduktion af Spildevandscentrets udledning af drivhusgasser. Biogasmotoren startes op medio juni og forventes endeligt overtaget fra leverandøren ved udgangen af juli.terf

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.