Smed havelåger ind gennem vinduerne i 15 kolonihavehuse
I Haveforeningen Svarø på Høvedstensvej har der været begået hærværk på ikke færre end 15 ejendomme. Havelågerne er simpelthen brækket af og smidt ind gennem stuevinduerne. - Det er rent hærværk, der er intet stjålet, så man må formode at det er begået som tidsfordriv af en flok ubegavede drenge, siger Finn Cyrill fra H/F Svarøs bestyrelse. Til gengæld fraråder man hærværksmændene at gentage besøget i haveforeningen, idet bestyrelsen nu har entreret med en hundevagt, der flere gange - dag, aften og nat - her uden for sæsonen, patruljerer i området. m-