Mine forældre vidste det
l- Da jeg var 17 år havde jeg ølmave og en god portvinstud. På højskolen dulmede jeg rystelserne om morgenen med en slurk papvin, fortæller Thomas Cook med store øjne for at for at pointere, hvor langt ude han egentlig var - allerede dengang. I dag kan han grine af fortidens nedture, som blev tilvejebragt af alt fra alkohol til heroin. Hashen var den stimulans, som drev vraget Thomas. Et vrag, som havde forladt livet på jorden og befandt sig i en tilstand af sunket speedbåd, hvor motoren var brændt ud - inden den var kørt til. Thomas røg døgnet rundt. Inden han skulle i biografen, når han vågnede om natten - konstant 24 timer. Tilbage på fast grund efter 7 måneders behandling på en afvænningsklinik var han tilbage i det liv, i hvilket han mistede 8 år. Det nye liv - skal lære andre Det er nu 14 år siden, og det nye liv tilsmiler ham. Thomas bor i Store Hus, Sadelmagerporten, har en søn på 10 år og en sund selvstændig virksomhed, samt lyst til at fortælle vidt og bredt om livet som afhængig stofmisbruger. Han vil informere forældre og unge om faren ved indtagelse af stoffer: - Jeg begyndte at drikke som 11 årig og drevet af det, begik jeg som 13 årig indbrud, og det eneste, vi stjal, var sprutten - stoffet. Jeg begyndte at ryge hash som 14 årig, og i hashen fandt jeg et rusmiddel, som kunne indkorporeres i min hverdag. Denne stimulans gav mig ikke tømmermænd, og jeg kunne "fungere" i hverdagen. Det er det, som gør hashen til et utroligt farligt stof, og man opdager ikke selv, at man er på den. Man bliver et overmenneske så længe rusen varer, og alle de andre "derude" er nogle papnakker. Hurtigt distancerer man sig fra stoffrie venner, familie, ja - samfund. Man ryger ind i et lille miljø af misbrugere og pushere, som pludselig er blevet dine "venner". Info til forældre Den forhenværende misbruger mener, at man kan redde mange fra livet på afgrundens rand. - Det er forebyggelse, der skal til istedet for jagten på bagmænd, der dukker op igen som propper i vandet. Forældre skal have værktøjerne til at opdage, reagere og håndtere et ungt menneske som - af den ene eller anden grund - "leger" med stoffer... - Mine forældre vidste godt, at jeg drak i en ung alder. Men i Danmark er det meget accepteret at indtage stoffet alkohol, det udløser nærmest et klap på skulderen, så mine forældre kommenterede det egentlig ikke. Da jeg så begyndte at ryge hash, vidste de egentlig godt, at jeg røg en enkelt joint engang imellem - men jeg røg konstant. Hvordan de skulle håndtere mig og misbruget anede de intet om, så derfor konfronterede de mig heller ikke med mit uheldige tiltag. Jeg kom bestemt ikke fra trænge kår, min far var dreven forretningsmand med flere butikker, så miljøet, hvori man er opvokset, er ikke gældende for, om man bliver stofmisbruger eller ej, mener Thomas.bak