1 ud af 1,1 milliarder
Rashpal Singh Kalsi er inder. Han sidder på bjerget i Bolivia med Dannebrogsorden fra Dronningen i den indre skrapbog og holder styr på dansk bistands millioner i samarbejdslandet. Han er nemlig også dansker og Hvidovreborger
Rashpal smiler lidt genert bag skægget og krymper sig i stolen, men retter ryggen og sidder rolig med sin blå turban svævende ubevægelig i luften, da han så nøgternt som muligt fortæller om audiensen på Christiansborg: - Jamen altså, det der med den orden, det betragter jeg som en belønning for min indsats i Udenrigsministeriet på lige fod med mine poster i udlandet. Rashpal forsøger at nedtone betydningen. Men Dannebrogsordenen udstedes ikke pr. automatik, som da Matador-familien Varnæs' Laura modtog sin medalje med et stik i brystet for 25 års tro tjeneste. Nej, sådan én indstilles man til og sådan én modtog Rashpal som 1 ud af 1,1 milliarder indere med håndtryk af Kronprinsen. Dansk karriere Rashpals glatte ansigt vidner ikke om hans 61 år i den personlige kalender, men på hans perfekte dansk fortæller han om de 36 år han har tilbragt i Danmark. De sidste 22 har han viet til det danske udenrigsministerium og kontrollen af statskronerne til udviklingslande. Han har rejst fra Bangladesh over Mozambique og Nicaragua. Sidst foregik arbejdet i hjemlandet Indien, hvor han i New Delhi foruden kontrollen med finanserne også havde ansvaret for ét af Danidas indsatsområder: Anti-korruption. Dét arbejde fortsætter han i Bolivia. Han fortæller: - Bolivia bærer på en tung historie om autoritære regimer og kun et meget ungt demokrati. 10 præsidenter har nået at sætte sig i præsidentstolen, siden demokratiet fik fodfæste i 1982, og hver af dem har taget sine egne folk med sig ind i centraladministrationen, som desværre er kendt for politikernes snævre partipolitiske interesser, korruption og nepotisme. Derfor forsøger vi, ved at trække på erfaringer fra Danmark, at hjælpe til med at opbygge en administration med en politisk uafhængig embedsstat, der kan fremvise gennemsigtige budgetter og føre en intern kontrol. For eksempel har vi sammen med andre internationale donorer i landet været med til at opbygge et skattedirektorat, som har givet voksende skatteindtægter til det fattige land de senere år. Vi har også hjulpet til med at styrke administrationen af kommunernes betydelige bloktilskud. Arbejdet med antikorruption tager egentlig to retninger: Den ene er altså den eksterne, som her i Bolivia er rettet mod den bolivianske offentlige administration. Vi forsøger at styrke tre instanser: Bolivias Rigsrevision, Den offentlige anklager og Viceministeriet for antikorruption og få dem til at arbejde tættere sammen i kampen mod korruptionen. Internt i organisationen handler det om at sikre, at de danske bistandskroner forvaltes på korrekt vis, og at alle Danidas medarbejdere gennemgår et kursus i antikorruption. Rashpal indskyder, at hans erfaringer fra hjem- og udviklingslandet Indien har været en styrke i hans arbejde i udviklingslande: - Jeg har med mine første 25 år i Indien og de sidste 36 i dansk regi befundet mig på begge sider i udviklingsverdenen: Jeg betragter en situation med både den fattige mands blik og med bistandsorganisationens øje. - Jeg har båret min turban på hovedet og taget min kasteløse singh-religion med mig i hjertet ind i en dansk kontekst, som jeg føler mig hjemme i. Jeg lever i et lykkeligt ægteskab, som man kan kalde arrangeret, og som har givet mig tre sønner, der gør mig stolte, og som aftegner mine rødder i Danmark. Jeg ser frem til at vende tilbage til vores base, vores hjem i Hvidovre, og til rejser til familiemedlemmer i Indien. Jeg er inder, og jeg er dansker. Jeg er dansk singh'er. Jeg er bindestregsdansker. Rejsen til toppen Rejsen til La Paz og toppen af bjerget har været lang. Rashpal startede i New Delhi som 1 ud af 1,1 milliarder indere. Her arbejdede han på Central New Agency, og stred sig hver dag fra sin lille lejlighed, hvor han boede sammen med sin mor og yngre bror til sit job gennem byens tætte trafik, vrimmel og virvar af hovedstadens ialt 10 millioner mennesker. Arbejdet på det indiske forlag foregik i halvmørke og trange lokaler. Varmen hang tungt i rummene. Men forlaget havde en dør. En dør med særlig kode og retning mod en anden verden: Det var kontakten med skandinaviske samarbejdspartnere i forlagsbrancehen, der lod Rashpal Singh Kalsi slippe gennem åbningen for at ende i en dansk hverdag. - Jeg fik en stilling ved Munksgårds Forlag gennem min kontakt i Indien. Det var dengang fremmedarbejdere blev inviteret til Danmark, og det var muligt at få visum. Rejsen videre gik først til Københavns Universitet. Herfra fortsatte den til arbejdet i statsadministrationen: Han startede i Indenrigsministeriet, tog så videre til Statens Regnskabsdirektorat, hvor han samtidig læste en HD fra Handelshøjskolen, og endte i Udenrigsministeriet, hvorfra han nu er afsendt til bjerget i Bolivia og sin sidste post inden pensionsalderen melder sig. Resten af historien kender vi. I overskrifter. Tilbage sidder vi med lysten til også at kende personen Rashpal.