80 ÅR
Den "gamle" smed, Børge Wich Hansen kan på mandag den 6. marts fejre sin 80 års fødselsdag. 80 år er åbenbart ingen alder, især ikke for smeden som stadig slår et slag på ambolten og smeder lidt jern i essen i hans lille værksted. Mange nyder stadig godt af hans dygtighed og hjælpsomhed når havelågen eller andet skal reparareres. Den tidligere Kongelige Smedemester, har dog lagt beslaget på hylden, men i ny og næ dukker der trods alt en hestevogn op til eftersyn og godt for det, siger Børge smed med et smil på læben, - det holder jo de gamle lemmer i gang! Det vil glæde smeden at se gamle forretningsforbindelser, venner og bekendte til åbent hus på dagen fra kl. 9.00 på Eriksminde Alle 4.