Hun gjorde en forskel
l Kollegerne, Enghøjskolen og Pædagogisk Center med mindeord om lærer og konsulent Annelise Leilund Flaget var på halv, da Enghøjskolens elever mandag den 13.11. fik besked om Annelises død dagen før. 68 år blev hun. Selv om det var 4 1/2 år siden hun holdt op på skolen, var der straks et par af eleverne i 9.kl. der huskede hende … "Det var hende den lille, hende der altid var så glad, ikk?" Jo, en lille dame af stort format og med en altid positiv, engageret og livsbekræftende tilgang til de mennesker hun var sammen med og til de utallige store og små opgaver hun deltog i - og ofte var med til at sætte i gang. Sine venners ven, og en ivrig deltager i sin families liv. I 1960 startede hun som nyuddannet lærer og nybagt mor, som cykelvikar i Hvidovre skolevæsen og nåede rundt til de skoler der eksisterede dengang: Sønderkærskolen, Strandmarkskolen, Holmegårdsskolen, Risbjerg- skolen og Præstemoseskolen - og de 2 nystartede skoler, stadig under opbygning: Gungehus og Dansborg. 1961 blev hun ansat som såkaldt "aspirant i fast lærerindestilling" med faste timer på Holmegårdsskolen og var her til 1964. Så fulgte et par år med at passe småbørn hjemme, og herefter endnu en årrække på Holmegård, indtil hun i 1974 blev ansat ved - og dermed var med til at starte - Enghøjskolen i Avedøre. Hun blev samtidig konsulent for observationsundervisningen i kommunen, hvilket hun fortsatte med indtil 1990, hvor hun havde udskiftet den konsultative del af sit lærer-og-noget-andet-job med timer som pædagogisk medarbejder på Pædagogisk Center. Som obs-konsulent var hun en af landets fremmeste fortalere for obs-i-klassen, datidens inkluderende tankegang. Hun var med til at etablere Nordisk Lærerkursus, et arrangement som blev en succesfuld tradition, takket være kombinationen af faglighed og socialt, kreativt samvær - elementer som Annelise var garant for - her, såvel som i alle sine arbejdsopgaver. I 1981 var hun foregangskvinde på undervisningsfronten som en af initiativtagerne til et lærerkursus/pilotprojekt under Undervisningsministeriet om rusmiddelundervisning. Projektet medførte en lang række tilsvarende kurser rundt om i landet. Masser af kurser og gøremål - arbejdsmæssigt og i fritiden. Bl.a. bibliotekaruddannelse, 3 måneders job-swob i Minnesota i 1992 og et projektarbejde om gadebørn i Nepal i forbindelse med "Børnenes u-landskalender" i 1997. Desuden HF-kurser og filmhøjskolekurser. Og så elskede hun sin kolonihave, hvor den faste stok samledes til opladning inden årets skolestart. I 2002 gik hun "næsten" på pension, men fortsatte dog som timelønnet seniormedarbejder på Pædagogisk Center. Allerede på det tidspunkt havde kræftsygdommen i flere år været en del af hendes hverdag, men hun udviste til det sidste en imponerende vilje til at leve - i op- og nedgang, altid aktiv så langt kræfterne rakte, i arbejde og ved sociale arrangementer. Hun blev aldrig gammel af sind. Det var de svageste i skolesystemet hun værnede om i hele sin lærerkarriere. Hun tog teten så mange gange, og i det daglige var hun samtidig den der altid huskede det lille klap og den opmærksomhed, der gav varmen videre. Det vil vi huske og savne hende for. Mindeord bliver let for sentimentale. Disse burde - i Annelises ånd - have været skrevet som en sprudlende sang der kunne synges på "Mormors kolonihavehus". Kollegerne, Enghøjskolen og Pædagogisk Center