Iværksætteraftenen gav endnu mere "blod på tanden"
60 personer deltog i Friheden
n 60 personer deltog, da Hvidovre Kommune og Erhvervsservicecentret for Københavns Amt for nylig holdt endnu en gratis iværksætteraften i teatersalen i Frihedens Idrætscenter. - Erfarne konsulenter samt iværksætter Torben Flagsø fra elektrikerfirmaet Zahle og Co. gav praktisk viden om firmastart, orientering om økonomi i virksomheden og familien, krav omkring told, skat og moms, støtteordninger og en køreplan for nyetableringen. Alt i alt en spændende aften, vurderer erhvervskonsulent Karen Brehm Sørensen fra Hvidovre Kommune. Og den vurdering bekræftes af deltager Lene Christensen, 47 år, der overvejer at nedsætte sig som alternativ behandler. - Mødet gik næsten for hurtigt, så godt var det! Der var en fin bredde i arrangementet og i de forskellige oplæg. Vi blev kort orienteret om mulighederne og om, hvor vi videre kunne søge råd og information, siger Lene Christensen, der er uddannet sygehjælper, men nu sandsynligvis vil åbne klinik i Hvidovre som healingsmassør. - Aftenen gav så meget, at jeg faktisk også fik tilmeldt mig iværksætterkurset, der begynder til efteråret, tilføjer Lene, der nu virkelig har fået "blod på tanden til" at blive selvstændig. Netværk vigtigt Et iværksætterportræt fra Erhvervsservicecentret viser, at iværksættere klarer sig bedst, hvis de benytter sig af deres netværk og får sparring under opstart. Og i den sammenhæng er informationsaftenen en måde at etablere relevante kontakter på. - Erhvervsservicecentret har holdt talrige informationsmøder - nogen gange med op til 300 kommende iværksættere (iværksætteri-lysten er sæsonpræget - og der er flest om efteråret, red.). På møderne får man en god - og inspirerende - introduktion til livet som selvstændig, og man møder mange andre, der som én selv, overvejer at starte virksomhed siger Katrine Nygaard Hansen, konsulent i Erhvervsservicecentret. Som iværksætter i Hvidovre kan man des-uden få gratis, udvidet hjælp og vejledning om forretningsplaner, økonomi, markedsføring, finansiering og andre vigtige forhold. terf