Hvidovre bliver 9 km. længere!

Kommunalreformen betyder meget for Hvidovre, der fra den 1. januar overtager en lang række opgaver, som hidtil har været placeret i amts-regi

Artiklens øverste billede
De dele af Avedøre Havnevej og Gl. Køge Landevej som går igennem Hvidovre Kommune tilhører nu Hvidovres vejnet. Det betyder en ni kilometer lang kommunal opgave med vedligeholdelse af eksempelvis gangbroer, signalanlæg og rabatter.

l Hvad sker der med Hvidovre når strukturreformen om få dage træder i kraft? Der sker blandt andet det, at Hvidovre den 1. januar 2007 får ansvaret for en lang stribe af nye opgaver. I Hvidovre blev vi skånet for at opleve mange af de problemer, der fulgte i kølvandet på sammenlægningen af Danmarks hidtidige 270 kommuner til de 98, der eksisterer på danmarkskortet fra den 1. januar. Men det forhold at Hvidovre ved årsskiftet ikke bliver lagt sammen med en eller to nabokommuner betyder bestemt ikke, at kommunalreformen går sporløst hen over Hvidovre. Den 1. januar 2007 bliver der nemlig ikke bare færre kommuner. Der bliver også færre offentlige instanser involveret og dermed - håbes der - kommer borgerne også til at opleve mindre bureaukrati. Uanset, hvad man i fremtiden har brug for hjælp til fra det offentlige, skal man fremover kontakte kommunen. Alle kommuner har fået til opgave at styrke deres borgerservice ved at etablere lokale borgerservicecentre, hvor borgerne let kan komme i kontakt med det offentlige om alt fra spørgsmål om for eksempel skat til ansøgning om boligstøtte. Kommunal travlhed I november vedtog kommunalbestyrelsen en vision for Hvidovres borgerservicepolitik: - Vi vil møde borgerne professionelt i forhold til deres ressourcer og behov. Vi vil være imødekommende og indrette os, så vores borgerservice er fleksibel, tydelig og effektiv... Hvidovre Kommunes nye borgerservicecenter tager sig eksempelvis af ejendomsskat, udlejning af nyttehaver, lægekørsel for pensionister, familieydelser, sygesikring, vielser, boligydelse og boligsikring, begravelseshjælp og folkeregister. Det er også i den lokale borgerservice på rådhuset man skal henvende sig, hvis man skal have ordnet sit pas eller kørekort. - Vi har haft meget travlt med at realisere kommunalreformen her i Hvidovre, siger borgmester Britta Christensen. - Vi føler os derfor parate til at tage imod borgerne - også når det nye år begynder. Dog håber vi på, at der vil være forståelse for, at vi i en periode måske skal bruge lidt tid til at få det hele "sådan rigtigt på plads"... - Ved årsskiftet tager kommunerne hul på en ny æra. Alle sejl har været sat for at få forberedt opgave- og strukturreformen, så de 98 nye kommuner kommer godt fra kaj. Men når man gennemfører en reform i størrelse XXXL, vil ikke alt være helt på plads fra dag 1, siger formanden for Kommunernes Landsforening, Erik Fabrin. - Medarbejderne i landets kommuner har gjort en kæmpeindsats, som de fortjener stor ros og anerkendelse for. Det er først og fremmest deres fortjeneste, at de 98 nye kommuner stort set er på plads fra årsskiftet. Og vi taler vitterligt om en gigantisk opgave, når kommunerne overtager opgaver for 23 mia. kroner, og når 35.000 medarbejdere flytter med opgaverne fra amterne til kommunerne. 2006 har været et år, hvor ord som it-konvertering og serviceharmonisering har spillet hovedroller i mange af landets kommuner. Derfor er der heller ikke grund til at blive overrasket over, at der vil være ting, der ikke kører fejlfrit fra dag 1 - og at der kan være længere sagsbehandlingstider i en overgangsperiode, slutter Erik Fabrin... Nye opgaver I fremtiden er Hvidovre ikke længere en del af Københavns Amt. Det er Hvidovre ikke af den simple årsag, at amtet nedlægges. I stedet bliver Hvidovre en del af Region Hovedstaden. Samtlige amter bliver nedlagt, og der oprettes fem nye regioner, der først og fremmest skal drive landets sygehuse. Det betyder, at kommunerne nu får ansvaret for de fleste af de opgaver, amterne tidligere har haft. Det gælder for eksempel genoptræning efter hospitalsophold, ansvaret for at beskytte miljøet, hjælpen til sårbare børn og unge, den vidtgående specialundervisning og behandlingstilbud til alkohol- og stofmisbrugere. Samtidig er der dog også meget i Hvidovre, der fortsætter som tidligere – for eksempel alle daginstitutionerne, skolerne og bibliotekerne. Ogå plejeboligerne til de ældre, fortsætter med at være kommunens ansvar. Vidste du at: * Hvidovre overtager amtets opgaver omkring visistering af handicappede? * Hvidovres nye Sundhedscenter åbner omkring den 1. april 2007? * Hvidovre overtager amtets og hospitalets opgave med basis-genoptræning? * Den nuværende Rådhusservice nedlægges og erstattes af et Borgerservicecenter, som skal fungere som borgernes indgang til hele den offentlige sektor? * Hvidovre overtager hele ansvaret for skolernes specielundervisning? * Drift af busserne i fremtiden bliver en post på kommunens budget? * Jobcenter Hvidovre fra årsskiftet skal tage sig af alle ledige Hvidovreborgere? * Udbetaling af kontanthjælp bliver placeret i Rådhusets stuetage? * Hvidovres vejnet bliver 9 kilometer længere? De dele af amtsvejene Avedøre Havnevej og Gl. Køge Landevej som går igennem Hvidovre bliver nemlig lagt til de eksisterende166 kilometer veje!oas

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.