Legestue med sang og rytmik
Når man er på forældreorlov kan det være rart at komme hjemmefra og møde andre voksne med småbørn. Det er vigtigt at give sig selv og sit barn/børn et frirum, hvor man kan være sammen uden tøjvask, oprydning og alle de andre gøremål. Samværet med andre voksne der har småbørn giver også mulighed for at dele erfaringer og udveksle synspunkter. Sang og rytmik for de små består bl.a. af sange, et par af de mest kendte salmer, fagtelege, rytmiske lege og forskellige instrumenter. Sang og rytmik er med til at stimulere barnets almene udvikling. I legestuen i Hvidovre Kirke, der har åbent hver tirsdag kl. 10.00-12.30 undtagen den tredje tirsdag i måneden, vil der være legetøj, bløde vattæpper på gulvet og skifteunderlag. Kaffe, te, saftevand, brød og frugt ad libitum koster kr. 5.- Ønsker man mere information kan man henvende sig til Hvidovre Kirke, Hvidovre Kirkeplads 3, Anette Dithmer Bjerregaard, på tlf. 36 75 55 03 eller 61 46 51 47.