Vinterbyg
Der er penge at spare, hvis man kan få gang i byggeprojekter, også om vinteren. Det viser en analyse fra Dansk Byggeri. I gennemsnit går 7.500 personer ekstra ledige om vinteren, og det koster mellem 500 og 600 millioner kroner alene i dagpenge. Analysen viser også, at omsætningen i byggebranchen i gennemsnit ligger næsten ni mia. kroner lavere i årets første måneder i forhold til gennemsnittet resten af året. (LNB)