Hvem træder i karakter?

l FODBOLD: Der var ikke så meget sved på panden hos HIF's spillere, da fløjten lød og nederlaget til Slagelse på 0-2 var en kendsgerning. Alle spillere havde arbejdet, men var det 110%? Kunne alle se sig selv i spejlet og sige, at man havde ydet det optimale? Det er tvivlsomt. Der er mere i spillerne, selvom man mentalt er lidt slidt. Vildskaben og viljen til at vinde er blevet afløst af en kombination af frygt for at tabe og manglende tro på at vinde. HIF indledte meget tålmodigt og forudsigeligt, nærmest kedeligt, i kampen mod Slagelse. Bolden blev kørt rundt og frem og tilbage, og det er fint nok, når det samtidig kombineres med temposkift og direkte udfordringer. Det skete ikke. Symptomatisk blev det fejl, der udløste det første mål til gæsterne. Ulf Gormsen havde al den tid i verden til at heade en bold tilbage til målmand Mads Hamberg. Han valgte i stedet en sværere løsning med en tværbold til Morten Overgaard, der tilsyneladende blev lidt stresset og dermed valgte den sværeste løsning med endnu en pasning til en lettere dækket Ulf Gormsen. Det gav en bolderobring til Slagelse med efterfølgende dykkende skud, som Mads Hamberg ikke nåede op til. HIF skabte chancer, men det var ikke efter gennemspillede angreb eller gode indlæg. De faste situationer var HIF's bedste våben. Det gav en god chance til Jesper Myhrmann efter hjørnespark og Patrik Jensen efter frispark. Slagelse kendte den direkte vej kort før pausesignal, og her blev bolden via den nærmeste opstander sendt i mål med HIF'erne efterladt stående og uforstående. I pausen var der møbleret lidt rundt på HIF's kæder. Angriberen Martin Reindorf var skiftet ind på bekostning af Ulf Gormsen, og HIF spillede med 3 mand i den bageste kæde. Desværre gav den offensive satsning ikke udbytte. Alt for ofte spidsede de mange angribere til, og gjorde dermed arbejdet lettere for Slagelses godt kæmpende og velorganiserede forsvar. Helt mekanisk blev boldene fra kanterne øset højt ind til de tårnhøje forsvarere, der stort set vandt samtlige nærkampe i de højere luftlag. Lidt blandet indlæg i forskellige højder kunne måske have skabt lidt ravage! Der opstod nogle fine tilbud undervejs, men ingen tror tilsyneladende på, at man kan score. Didi Mahmoud spillede elegant Benno Petersen fri lige omkring straffesparksfeltet, men afslutningen levede ikke op til pasningen. Tættest på var debutanten Nicolaj Harms med et hovedstød på den ene opstander, og det var så også stolpe ud. Generelt var det ikke de unge spillere, der ikke leverede varen. Det var blandt de spillere, der har spillet mange divisionskampe. Ingen trådte ind på kampscenen og meldte klart ud. Der var ingen, der lige knyttede næven og fik de øvrige med. Ingen ville ændre noget med en ekstra indsats, og så lullede man sig gennem de sidste 45 minutter igen. Til kampen mod Brønshøj på lørdag er anfører Lars Hjortshøj atter til disposition efter endt karantæne. Han skal også lige tænke sig en ekstra gang om. Vildskab er OK, men det er en balance og der er en grænse, som ikke må overskrides. Foreløbig er det blevet til 3 dages karantæne, og det er for meget. Christian Lundby er givetvis tilbage efter en skade, og hans mål instinkt kan måske bryde de 270 minutters målløse forbandelse? eb