85 ÅR
På søndag den 16. juli runder en kendt og tidligere meget aktiv organisationsmand hos socialdemokraterne i Hvidovre, Arne Olsen , de 85 år. Han, der stadig er rask og rørig og lige hjemvendt fra en campingtur i Sverige, har i årenes løb haft mange gøremål indenfor det lokale partiapparat, bl.a. som fællesformand, formand for Risbjerg afd. og formand for AOF i Hvidovre, ligesom han i en årrække gjorde en indsats for den lokale grundejerforening og Risbjerg sogns menighedsråd. I det kommunale har han bl.a. beklædt posten som formand for ligningskommissionen, været politisk valgt kommunalrevisor og vurderings- mand. Dagen fejres i hjemmet med den nærmeste familie.