Nye tiltag for at undgå brand hos ældre

Stadig en uhyggelig overrisiko for at omkomme i brand - mere kan gøres

l Trods en styrkelse af den forebyggende indsats, så har ældre stadig en uhyggelig stor overrisiko for at omkomme i brand. For eksempel var der i 2004 en overrepræsentation i dødsbrandstatistikken på 100 pct. for de 67-79-årige og 300 pct. for de 80-årige og der-over. En ny brugerundersøgelse fra Beredskabsstyrelsen viser imidlertid, at det har været svært at få budskaberne i den hidtidige informationsindsats helt ud til de ældre, og konklusionen er, at der kan gøres mere for at undgå brand hos ældre. Undersøgelsen bygger på 28 interviews med henholdsvis kommunale redningsberedskaber og Ældre Sagens lokalkomiteer. Rapporten om brugerundersøgelsen, "Ældre og Brand", indeholder fire dele: En del, der beskriver problematikken om ældre og brand og baggrunden for brugerundersøgelsen "Undgå brand i hjemmet", en del der handler om brugerundersøgelsen i 2005, en del der beskriver to kommunale forebyggende initiativer, der handler om at forebygge brand hos ældre samt en del, der handler om, hvordan man fremadrettet kan styrke indsatsen for at forebygge brand hos ældre. Halvdelen bor alene I Danmark omkommer ca. 80 mennesker årligt i brand, de fleste i egen bolig. Over halvdelen af alle, der omkommer i brand bor alene, og ifølge Beredskabsstyrelsens statistik over døde i brand spiller tobaksrygning en fatal rolle i hovedparten af brandene. Den hyppigste årsag til, at en brand ender med omkomne er alderdomssvækkelse, misbrug af alkohol og andre rusmidler og medicinpåvirkning. En stor del af dem, der omkommer i brand er ældre over 65 år. I 2004 var der en overrepræsentation i dødsbrandestatistikken for 67-79 årige på 100 procent og for de 80 årige og derover på 300 procent i forhold til andelen af befolkningen. I forlængelse heraf er det relevant at nævne, at ældre på 65 år eller derover er den befolkningsgruppe, der har færrest røgalarmer og har sværest ved at vedligeholde dem. Kun 53 procent af denne gruppe har røgmeldere i boligen, mod 64 procent af befolkningen som helhed (fra "Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger"). Samtidig peger tallene i dødsbrandstatistikken på, at den adfærdspåvirkende indsats er vigtig, når det handler om at undgå dødsfald i forbindelse med brande. Den afhjælpende indsats kommer nemlig til kort, når det handler om dødsbrande, idet ca. 70 pct. af de omkomne rent faktisk er døde, inden redningsberedskabet ankommer til skadestedet. På baggrund af viden om dødsbrande valgte man fra Beredskabsstyrelsen side at iværksætte en adfærdspåvirkende indsats i samarbejde med relevante aktører på området. Sikre Seniorer I Frederiksberg kommune har man igangsat et projekt om ældre og brand, der bygger på et koncept brugt i Lund i Sverige. Her behandles brand ikke som et isoleret emne, men indgår på lige fod blandt en række forebyggelsestemaer, der alle handler om de ældres sikkerhed. Frederiksberg er en kommune, hvor en stor del af befolkningsgrundlaget er ældre mennesker. Inspireret af Beredskabsstyrelsens initiativer i relation til de ældre (Handlingsplanen og kampagnekoncept samt materialer fra "Undgå brand i hjemmet") valgte Beredskabschef Tommy Sillemann fra Frederiksberg at forsøge at sætte spot på de ældres brandsikkerhed på Frederiksberg. Der blev nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra primært Socialdirektoratet, men også interesseorganisationer blev indbudt til at deltage i arbejdet. Arbejdsgruppen blev sammensat af repræsentanter fra hjemmeplejen, Frederiksberg Politi, det kommunale redningsberedskab, ældrerådet, Handicap- og brugerrådet, Ældre Sagen, Integrationsrådet, Beredskabs- styrelsen og Forebyggelsesteamet på Frederiksberg. Faldulykker Et af arbejdsgruppens målsætninger var at indsamle viden om ældre og brand på Frederiksberg og herefter designe en indsats rettet mod kommunens ældre borgere. Statistikken over ældres ulykker viste samme tendens på Frederiksberg som den havde vist i kommunes svenske venskabsby, Lund. Her viste en undersøgelse af dødsfald blandt ældre, at antallet af dødsfald i langt højere grad skyldtes andre faktorer end brand. Især var og er faldulykker en hyppig dødsårsag blandt ældre. Ikke nødvendigvis dødsfald direkte affødt af faldet, men som en afledt effekt af det efterfølgende sygeforløb og hospitalsindlæggelse. Årsagerne til fald er mange, men skyldes ofte banale ting, såsom løse tæpper eller ledninger på gulvet, men også alvorlige ting som overfald og taske/tricktyverier. Arbejdsgruppen valgte på baggrund af resultaterne fra vidensindsamling og erfaringsudveksling med Lund at udvide målgruppen til både at omfatte ældre og andre udsatte grupper. Samtidig valgte man at udarbejde informationsmateriale, der omhandler tyveri, brand og faldulykker i tre pjecer samlet i en fælles samlemappe.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.