Tennisklubben er med i det fineste selskab

Marc Ferrigno og Maria Olsen leverede super resultater ved DM for juniorer

l TENNIS: For første gang i over 10 år er Hvidovre Tennisklub repræsenteret med et hold i junior-divisionerne. Holdet, der deltager, spiller i U16division øst. Der udtages hvert år 8 hold, som skal spille om det danske mesterskab for hold, og det er derfor meget svært at komme i betragtning. Det kræver en rimelig bred og dygtig trup, idet forbundet vurderer ene og alene ud fra rangliste placeringerne på de spillere, der vil være at finde på holdet. Men med Marc Ferrignos super resultat ved Danmarksmesterskaberne fra juniorer, og Maria Olsens ditto, er det lykkes Hvidovre at blande sig i det fine selskab. Efter grundspillet blev Hvidovre en overraskende nr. 2 efter suveræne KB, der kvalificerede sig direkte sammen med vinderen af Øst pulje B, Lyngby samt vinderen af vest puljen, Aarhus 1900 til slutspillet ved DM for U16 hold. 2. pladsen betød, at Hvidovres talenter skulle spille play-off kamp mod 2'eren HIK fra den anden øst pulje. HIK er en af Danmarks største klubber, med 19 udendørs baner og 8 indendørs baner, samt et hold i elitedivisionen, der netop har fået bronze ved senior DM for hold. Gennem hele sæsonen har det unge Hvidovre mandskab vist stor moral og god holdånd, og det tog holdet med til den afgørende kamp. Hvidovre fulgte godt med i de 6 singler og efter dem, var stillingen noget overraskende 3-3. Oven i købet havde Hvidovre været tættest på i de kampe, der var blevet tabt og en 4-2 føring havde ikke været helt ufortjent. Drenge-doublerne delte de to hold relativt enkelt, hvorfor det var op til Hvidovre holdets to piger at afgøre tingene. Det blev en meget lige og meget dramatisk affære, der strakte sig over tre set. Nægtede at overgie sig Reelt set var Larah Bach og Maria Olsen oppe mod overmagten, men de nægtede at give sig, og da 3. set skulle afgøres i en matchtiebreak til 10 steg spændingen ekstra. Hvidovre pigerne bragte sig foran 9-6 og havde tre matchbolde, men nerverne spillede ind og pludselig var HIK parret tilbage, foran 10-9 og med deres første matchbold. Heldigvis overlevede Hvidovre pigerne den afgørende bold, og herefter blev der spillet nogle dramatiske bolde. Heldet og dygtigheden var med Hvidovre parret, og efter en dramatisk eftermiddag vandt de 12-10 i afgørende set og sikrede dermed, at Hvidovre for første gang nogensinde er repræsenteret ved DM slutspil for hold. Slutspillet finder sted i kommende weekend i Aarhus.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.