Store forskelle i læsefærdigheder

l Skoleudvalget behandlede på mødet onsdag den 8. november folkeskole-elevernes læsefærdigheder. Skolerne har nemlig for nylig deltaget i en landsomfattende test af 7. klasserne. Til formålet blev brugt to forskellige typer af tekster henholdsvis en romantekst, og en faglig tekst. Resultatet for gruppen af elever med ikke brugbare læsefærdigheder - de funktionelle analfabeter - eller såkaldte "ikke læsere" er sådan: I den faglige tekst var hele 8% ikke "læsere" mod 5% på landsplan. Og romanteksten viste hele 30% sig som "ikke læsere" mod et snit på 28% i hele Danmark. Niels Bredager, skoleinspektør på Enghøjskolen, mener, at skolerne er på rette vej. Men han er bekymret for den fremtid, de store elever uden ordentlige læsekundskaber går i møde: "De unge, der forlader folkeskolen uden brugbare læsefærdigheder, har begrænsede, videreuddannelsesmæssige muligheder. Og de vil generelt set både jobmæssigt og socialt have ringere fremtidige vilkår. Der er mange årsager til, at ikke alle elever har fået lært at læse. De ældste elever i folkeskolen har i deres første skoleår sandsynligvis modtaget en undervisning, som på det læsefaglige område ikke var helt så målrettet og struktureret, som den undervisning de nye årgange modtager idag. Og det er svært at rette op på efterfølgende. Idag er også børneinstitutionerne meget mere opmærksomme på, at de har en stor opgave på det sproglige område. En god sproglig udvikling de første år af et barns liv er af uvurderlig betydning. At knække læsekoden Generelt set er det sådan, at eleverne idag lærer at knække koden. Det vil sige, at de får udviklet en angrebsvinkel, som gør dem i stand til at læse et ord. Men hvis eleverne kommer fra et hjem, hvor de sprogligt set ikke er blevet stimulerede i tilstrækkelig grad, eller hvor man måske slet ikke taler dansk, bliver disse elevers ordforråd begrænset. Dette indebærer, at eleverne godt kan læse ord som "intensivt", "altankasse" og "neonlys" - men de ved ikke, hvad ordet betyder. Endnu vanskeligere kan det være med de ordspil og billeder, som det danske sprog er så rigt på: " Fej for egen dør", "Navlepilleri", og "Vild i varmen". Kender man ikke udtrykkenes betydning, forstår man ikke, hvad man læser og kan derfor ikke deltage i samtalen om teksten eller løse opgaverne. Det er efter min bedste overbevisning svært at placere et ansvar for eventuelle manglende læsefærdigheder. Men det er nemt at være bagklog og ønske sig: Hvis bare boligområderne havde haft en større social bredde. Hvis bare børnehaverne havde arbejdet mere intensivt med børnenes sproglige udvikling. Hvis bare skolerne havde fået meldt en klar målsætning ud på læseområdet. Hvis bare seminarierne havde uddannet de kommende lærere til at varetage læseundervisningen. Hvis bare læseeksperterne havde givet entydige anbefalinger. Hvis bare forældrene havde været mere opmærksomme på deres barns sproglige udvikling. Hvis bare... Vi bliver alle klogere hele tiden. Og vores nye viden giver sig forhåbentlig udtryk i en varig forbedring af elevernes læsefærdigheder. Alt tyder på, at vi er på rette vej", slutter Niels Bredager. Søren Tarp, skoleinspektør på Risbjergskolen kommenterer på denne måde: "På Risbjergskolen kender vi godt til problemet med manglende læsefærdigheder, men heldigvis står det dog ikke helt så slemt til. Og Undervisningsminister, Bertel Haarders tal og facts passer ikke på vores skole. Men vi har en lille håndfuld elever, som desværre ikke har tilegnet sig brugbare læsefærdigheder. Denne gruppe elever har dog ofte andre faglige og adfærdsmæssige problemer end læsning. Disse elever har gennem deres skoletid fået tilbudt specialundervisning og ekstra opmærksomhed på flere måder. Vi ser ofte, at disse elever kommer fra hjem, hvor opmærksomheden omkring barnets skolegang ikke altid er så stor, og hvor forældrene sandsynligvis ikke magter at bakke op om eventuelle læsetiltag. Selvom det er skolens opgave at lære eleverne at læse, så skal det bakkes op hjemmefra med deltagelse af forældrene. Målsætningen skal naturligvis være, at elle elever tilegner sig brugbare læsefærdigheder i skolen. Vores afgangselever har de sidste par år klaret sig pænt i dansk ved Folkeskolens Afgangsprøver. Det kan givetvis blive endnu bedre ved at bevare fokus på læsningen og fagligheden i det hele taget. De unge mennesker skal have de bedste forudsætninger for at kunne vælge en passende ungdomsuddannelse efter Folkeskolen, derfor skal de naturligvis kunne læse."jr