Mobil - bedst og billigst

Man skal se sig godt for, inden man køber en af de nye, smarte mobiltelefoner

Artiklens øverste billede

Der er en tendens til, at tekniske produkter bliver mere og mere indviklede i takt med, at de bliver mere avancerede. Sådan er det på mange måder også med mobiltelefoner. For ikke at komme i den situation at man har betalt for en telefon med en hel masse funktioner, som man slet ikke har brug for, og som er vanskelige at finde ud af, bør man gøre op med sig selv, hvilke behov man har, inden man køber en ny mobiltelefon. Prøv telefonen En mobiltelefon skal passe til de behov, man har. Køb derfor ikke den første den bedste telefon, der tilfældigvis er på tilbud. Det er langt bedre at undersøge, hvilke muligheder der findes i forhold til ens reelle behov. Hører man til dem, der aldrig kunne finde på at spille spil på telefonen eller bruge et indbygget kamera, så er der ingen grund til betale for den slags funktioner. Det er godt, hvis man kan få lov at prøve mobiltelefonen, inden man køber. Tidligere var det som regel kun attraptelefoner, der lå fremme i butikkerne, og man måtte så spørge, om man kunne få lov til at prøve den rigtige telefon. Efterhånden har mange forhandlere de mest almindelige modeller liggende tændt, så man bedre kan vurdere deres kvaliteter. Men hvad skal man så kigge efter? Er lyden i orden? Mon ikke de fleste er enige i, at lydkvaliteten er noget af det vigtigste ved en mobiltelefon. En mobiltelefon er be-regnet til at blive brugt også udendørs og i situationer, hvor der kan være støj. Det medfører, at lydkvaliteten faktisk skal være bedre end i en stationær telefon. Her kan det ofte være et problem, at de meget små mobiltelefoner af gode grunde har højttalere i et endnu mindre format. Lydkvaliteten er også af-hængig af modtagerforholdene. Man skal nemlig være opmærksom på, at der kan være meget forskellige forhold, alt efter hvor man bor eller i øvrigt opholder sig. Der kan f.eks. være problemer i områder med mange bakker. Se på skærmen De fleste nye mobiltelefoner har farvedisplay. Kvaliteten af dette display kan variere en hel del. Man skal også være klar over, at jo mere farverig og belyst skærmen er, desto mere energi bruger den. En farveskærm bruger simpelthen mere batteri end en sort/hvid. Har man brug for at sende og modtage mange sms'er, skal displayet være stort og tydeligt. Det gør det nemmere at læse beskederne. Det betyder også meget, at tastaturet er til at bruge uden besvær. Nogle telefoner har forholdsvis små taster, som gør det svært at ramme præcist. Prøv også at få en fornemmelse af, hvor nemt og logisk det er at benytte telefonens mest almindelige funktioner. Batteri og taletid En anden ting, man kan undersøge, er batteriet. Det betyder meget, hvor lang tid der kan gå, uden telefonen skal oplades. Et batteri i de nye telefoner kan typisk præstere en taletid på mellem fire og otte timer, før det skal lades op. Det er også stor forskel på, hvor lang tid det tager at oplade et batteri. Ladetiden på det hurtigste batteri ligger på cirka en time, mens det på andre telefoner kan tage op til fire timer at lade batteriet helt op. Man bør også være op-mærksom på, hvor robust telefonen er. Hvis man er god til at passe på sine ting, har det måske ikke så stor betydning, men al elektronisk udstyr kan gå i stykker, f.eks. hvis det bliver tabt på gulvet. En mobiltelefon, som kan klappes sammen, behøver ikke være særlig robust. Selv om skærmen er bedre beskyttet mod støv, er der mange eksempler på, at selve klappen hurtigt har givet problemer, fordi hængslet er gået i stykker. Hvad koster det? Hos mange forhandlere af mobiltelefoner kan man købe meget billige telefoner - helt ned til en krone. Men pas på; de billige telefoner kan hurtigt blive et dyrt bekendtskab. Som regel følger der nemlig et tvungent abonnement med, og ofte viser det sig, at abonnementet bliver så dyrt, at det ville have været meget billigere at købe telefonen uden abonnement. Derfor skal man huske at tjekke de samlede udgifter i bindingsperioden. Det kan være svært at gennemskue alle de forskellige tilbud, som man ser i reklamerne på tv og i aviser. Der er dog hjælp at hente på hjemmesiden mobilpriser.dk, ligesom man kan finde megen nyttig information i IT- og Telestyrelsens guide "Hallo, hallo, ved du hvad det koster?" Den indeholder en mængde oplysninger om priser på både internet og telefoni. Bl.a. kan man læse om mobiltelefonen som muligt alternativ til fastnettelefonen, og hvordan mobiltelefonen kan fungere som et supplement til en fastnettelefon. (LNB)

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.