Sejre over hele linien
l Ynglinge – AaB 2-1 I weekenden lykkedes det Hvidovres ynglinge at sikre de første point i ynglingeligaen nogensinde. Det skete da holdet hjemme på Hvidovre stadion slog AaB, der før kampen var ubesejret og lå på førstepladsen i ligaen. Efter kampen udtalte Brian Riemer: - Efter Lyngby-kampen var vi meget opsatte på, især på hjemmebane at fortælle de andre hold, at Hvidovre stadion ikke er noget let sted at spille. Vi vidste vi skulle være 100 % klar fra start for at få de tre point. De første ti minutter var meget rodet, og præget at lange bolde frem af banen. Derefter overtog vi mere af spillet og blev kontrollerende. Vi var gode til at holde bolden på jorden og køre bolden rundt. Efter pausen stod det stadig 0-0. Vi kommer godt fra start og har medvinden, hvilket vi fik udnyttet rigtig godt. Og efter ti minutters spil tager Patrick Jensen et træk og får fyret et godt skud af som målmanden halvklarer, hvorefter Nicolaj Hams scorer til 1-0 på riposten. Et godt sammenspillet mål imellem Patrick Jensen og Nicolaj Hams. Og syv minutter senere er det Ayuob Sørensen der med et flot indlæg smækker bolden ind til Patrick Jensen, der kan gøre det til 2-0. Derefter havde vi godt styr på kampen, indtil vi tager en mindre blunder nede i de bageste rækker, og AaB får reduceret til 2-1. AaB scoringen udløste derefter en del hektisk spil, dog uden AaB fik scoret yderligere. Så alt i alt en velfortjent sejr til Hvidovres ynglingeliga-hold, der går efter alle tre point i Silkeborg på lørdag. Junior- AaB 2-1 Juniorerne fik deres første sejr hjemme imod AaB, der som altid stiller med et meget stærkt hold. Så det blev ingen let opgave for Hvidovre, der virkelig skulle ud og kæmpe for at få fuldt udbytte at alle anstrengelserne. Kampen startede hektisk, en del lange bolde frem af banen. Men det startede bedst for Hvidovre. Efter få minutters spil lykkedes det med lidt hjælp fra en AaB-spiller, at bringe sig i front 1-0 på et selvmål af AaB forsvareren. Og på et efterfølgende hjørnespark, blev bolden sparket ind på armen af en AaB spiller, så Hvidovre fik tilkendt straffespark, som Nicklas Iversen desværre brændte. Herefter lykkedes det både AaB og Hvidovre at score, til slut resultatet 2-1 til Hvidovre, der med 4 point i tre kampe nu ligger lunt. Næste kamp er lørdag ude imod naboerne fra Valby, Frem. Drenge-Vanløse 3-2 Også Drengene vandt i weekenden. Først hjemme imod Vanløse hvor de vandt 3-2, og i mandags hvor de på udebane slog Tårnby BK. 4-2, hvilket er et skridt nærmere en plads i den ønskede eliteserie.