Stanget på kroppen med strømpistol
Et værktøj, som normalt bruges til at genne kvæg ind i båse og lastvogne, blev lørdag klokken 03.00 taget i brug som våben, da to grupper unge tørnede sammen i slagsmål på Hvidovrevej ved Kvickly. Da en gruppe på tre drenge passerede en anden gruppe på 6-8 unge opstod der pludseligt et verbalt skænderi. - Hvad glor I på?, skulle en fra den større gruppe angiveligt have råbt efter den passerende gruppe. Hvilket udmøntede sig i et skænderi mellem de tre drenge og en pige. En blandt de højrøstede unge forsøgte at dæmpe gemytterne, men uden held, idet "kullet" på tre blev angrebet med slag fra styrthjelm og kædelås. Med hjælp fra vidner søgte de tilredte tilflugt på et pizzaria. Men misèren var tilsyneladende ikke endt ifølge enkelte af de involverede. Et par af de unge slagsbrødre vendte tilbage til spisestedet og rettede henvendelse til "flokken" på tre. Deres ærinde var tydeligt, idet en af drengene hurtigt trak en såkaldt strømpistol og stangede en af de unge mænd, og flygtede prompte fra stedet. Gerningsmanden beskrives som en slank dansk mand på 17-20 år. Han havde udtalt uren hud i ansigtet, og håret var karseklippet. Derudover bar han en sort gardigan med hætte af mærket "Bulrott", og han menes eventuelt at være fra Vigerslev-området. bak