2 x 40 ÅRS JUBILÆUM I BANKEN
Den Danske Bank Strandmarks Afdeling kan i næste uge fejre 40 års jubilæum for to medarbejdere. På tirsdag den 1. august kan Bente Jensen , fejre 40 års dagen for sin ansættelse i Danske Bank. Hun startede i bankens afdeling for Udenlandsk inkasso, men kom allerede i december måned 1967 til bankens Strandmarks Afdeling, og her har hun nu været i næsten 39 år. Bente har altid boet i Hvidovre. Jytte Leiberg Christensen , kan også tirsdag den 1. august fejre sit 40 års jubilæum i Danske Bank. Hun startede i bankens hovedsæde, kom i 1967 til Lyngbyvej Afdeling, og derefter i 1980 til Albertslund Afdeling. For 7 år siden - I 1999 - kom hun så til Strandmarks Afdeling. Begge jubilarer fejres med en reception i afdelingen i Frihedens Butikscenter, Strandmarksvej 18 på dagen mellem kl. 14.00 og 16.00.