Indsamlede 63.000 kr. til flygtninge
74 indsamlere raslede i søndags penge sammen til humanitær bistand til Liberia i Afrika
l For bare 1.000 kr. kan tre familier få tag over hovedet, redskaber til jordbrug og såsæd til afgrøder, siger Ammi Stein Pedersen, initiativtager i den gode sags tjeneste. Og det budskab tog en stor flok Hvidovreborgere til sig og afsatte søndagen til velgørenhed. De havde meldt sig som indsamlere for Dansk Flygtningehjælp, som skaffede penge til det afrikanske land, Liberia. Liberia har været plaget af krig i 15 år, men nu er indbyggerne så småt begyndt at vende tilbage. Men desværre har de hverken mad eller husly at vende hjem til. Så Dansk Flygtningehjælp har taget initiativ til en indsamling til det forarmede land. - Jeg vil sende en stor tak til Jyske Bank for, at de slog dørene op for Dansk Flygtningehjælp, siger Ammi Stein - en Hvidovreborger med hjertet på rette sted. jr