Vandspareråd til Vandets dag
l Den 22. marts er FN's internationale vanddag, hvor der verden over sættes fokus på vand som en uundværlig men knap ressource. Ét af de steder, hvor man selv kan sætte ind, er i boligen. Normalt tænker vi måske ikke så meget over vores vandforbrug – eller på at rent vand efterhånden er en efterspurgt mangelvare verden over. Men den 22. marts skal FN's internationale vanddag være med til at gøre os opmærksomme på vores (over)forbrug, og hvad vi kan gøre for at beskytte det drikkevand, vi har og gerne vil bevare i fremtiden. Et af de steder, hvor man selv kan sætte ind med vandbesparende aktiviteter, er i boligen. Erfaringer fra Gustavsberg A/S viser, at der specielt på badeværelset kan spares mange dyre dråber ved at udskifte gamle vandhaner og toiletter med nye, miljørigtige produkter. Typisk vil man således kunne halvere husholdningens samlede vandforbrug uden at lide afsavn. Vandbesparende haner 60 procent af det vand, der bruges i den private husholdning, kommer fra vandhanerne. Men den seneste udvikling inden for haner til både køkken og bad muliggør store vandbesparelser. Alle etgrebsarmaturer har en indbygget økoeffekt i form af automatisk vandbesparelse. Det betyder, at der kun er fuld gennemstrømning i grebets øverste position. Slippes grebet, falder gennemstrømningen til et komfortniveau på 60 procent. Det er fuldt tilstrækkeligt til håndvask og opvask. Også på varmesiden er der god grund til at skrue ned for forbruget, da mindst en femtedel af hele energiforbruget i et almindeligt hus går til at opvarme vand til opvask, brusebad og karbad. Derfor har Gustavsberg udviklet en hel serie af vandhaner, Nordic TT, der har vundet de svenske energimyndigheders konkurrence om markedets mest ressourceeffektive armaturer. Vandhanen har en indbygget klikspærre, som giver en behagelig temperatur ved 40 grader celsius. Kun ved at presse grebet forbi klikket har man adgang til den fulde temperatur. Dermed sparer man automatisk på det dyre opvarmede vand, uden at det går udover komforten. Lille eller stort skyl? Toiletskyl er en anden væsentlig vandsluger i boligen, og installation af vandbesparende toiletter med duoskyl er derfor et væsentligt skridt, hvis man ønsker at spare på vandet. Toiletter fra Gustavsberg er konstrueret med denne vandbesparende teknik, således at de bruger mindst muligt vand til toiletskyl. Duoskyl-funktionen giver et valg mellem et lille og et stort skyl og bruger typisk mellem 30 og 70 procent mindre vand end traditionelle toiletter alt efter installation og type. I forbindelse med installation af et nyt toilet bør man sikre sig, at rørene i ejendommen ikke er gamle, uden indvendig glasering eller med et lille fald. Så vil en lille skyllemængde nemlig være utilstrækkelig til at føre affaldet bort. Tætte systemer Ud over vandbesparende installationer er det vigtigt med jævne mellemrum at undersøge, om eksisterende installationer fungerer optimalt. Den letteste måde er at lukke alle vandhaner i huset og se efter, om vandmåleren bevæger sig alligevel. Flytter den sig, kan det både skyldes dryppende vandhaner, en toiletcisterne, der løber eller en skjult lækage et sted i systemet.