"Hokus pokus" i efterårsferien
l Biblioteket søger børn, der kan trylle. Kender du et barn, der kan trylle - eller gerne vil lære det, så var det måske en idé at bruge efterårsferien til at øve sig! Lørdag den 21. oktober afholder børnebiblioteket på Hovedbiblioteket "Tryllescenen er din", hvor børn i Hvidovre inviteres til at trylle for andre. Casper og Martin Andersen indleder tryllescenen, som er åben for alle trylleglade børn. Hvert barn får tildelt fem minutter på scenen, men man er også velkommen med en enkelt tryllekunst eller et par gode korttricks! Børn, der vil vise deres tryllefærdigheder, kan melde sig ved henvendelse i børnebiblioteket eller på telefon 36 39 20 40. I pauserne laver Topper fra "Big Bowl" ballondyr til børnene, så der bliver endnu en gang fest og farver på biblioteket, som også har udstillet masser af gode tryllebøger med idéer og inspiration til trylleriet. Bøgerne kan selvfølgelig lånes med hjem! Der er fri adgang for alle til trylleshowet, som finder sted på Hovedbiblioteket, Hvidovrevej 280, lørdag den 21. oktober kl. 11.00 -13.00.