Cyklisten med kamphundene - hvornår slår han til igen?

Flere læsere er opskræmte, efter at en familiekat er blevet bidt ihjel

Artiklens øverste billede
Tænderne blev sat i familiekatten Peter. Læserne frygter gentagelser. (Modelfoto).

Mindst tre læsere frygter nye angreb, efter at en familiekat for nylig blev bidt ihjel af kamphunde i Hvidovre. Én læser vil vide, hvor i Hvidovre cyklisten med dræberhundene huserer. En anden læser har skrevet et indlæg, som kan læses på Talerstolen i nærværende sektion. Og så er der Inger Nielsen: - Jeg har selv et par store schæfere, som jeg træner meget med og er nået langt med omkring lydighed. Men jeg har jo ikke en chance for at klare mig, hvis vi møder de hunde. De går både på hunde og folk, og med så mange, 6-7 stykker, kan ejeren ikke styre det. Det hjælper heller ikke at forsvare sig med f.eks. en kæp, for det opildner bare den slags hunde, hvoraf mange i øvrigt ikke har hundetegn, siger Inger Nielsen, og videre: - Min datter er også nervøs nu. Hun lufter sin schæfer tidligt om morgenen, når hun løber tur. Og selv tør jeg ikke lade mine to børnebørn på ni og seks år lufte mine schæfere mere, tilføjer Inger Nielsen. Blodrus Hvidovre Avis har talt med sidste uges læserbrevsskribent. Han fortæller at angrebet, der fandt sted på en adresse i området omkring Hvidovre Stadion, er anmeldt til politiet. Gerningsmanden er af udenlandsk afstamning og brunhudet. Han talte en-gelsk til sine hunde og kørte på en damecykel. Angrebet skete klokken fire om morgenen tirsdag den 13. juni. Bedstefarens børnebørns kæledyr, katten Peter, blev ifølge bedstefaren "dræbt på en utrolig bestialsk måde". - I en blodrus blev den jagtet ind i en carport og dræbt og sønderflået af 6-7 frådende kamphunde. Mine børnebørn blev vækket af den voldsomme tumult og larm og blev således konfronteret med, at deres kæledyr var blevet dræbt og sønderrevet, skriver han i læserbrevet, og videre: - Da min svigersøn gik ud for at se, hvad der foregik, blev han mødt af et forfærdeligt syn: Den sønderflåede kat, 6-7 frådende kamphunde og en ejer af disse hunde, som var ved at samle sin flok, mens han roste dem for veludført gerning. Han reagerede og standsede ikke ved min svigersøns anråben - forlod blot stedet med sit kobbel af dræberhunde, oplyser bedstefaren. "Good boy" Ordenspolitiet bekræfter, at angrebet er anmeldt. Gerningsmanden var ifølge anmeldelsen "tydeligt bevidst om, hvad der foregik". Efter angrebet kaldte han hundene til sig ved at knipse med fingrene - og de kom omgående. Kommandoerne mellem hunde og ejer foregik på en-gelsk, f.eks. da han cyklede derfra, sagde han "come on, boys". At der anvendes engelsk kan evt. tyde på, at hundene er trænet og opkøbt i udlandet. Der er intet signalement af gerningsmanden, der kørte på en gammel cykel. Politiet kan ikke bekræfte, at anmelderen forsøgte at anråbe gerningsmanden, men betvivler på ingen måde selve historien. At lade sine hunde overfalde en kat betegnes af politiet som minimum hærværk. Der kan også være tale om brud på dyreværnsloven. Desuden kan hundene evt. være købt ulovligt. Har man oplysninger om gerningsmanden, bedes man kontakte Rødovre Politi. Sagen overgives nu til nærpolitiet med henblik på yderligere efterforskning. Politiet fraråder folk selv at blande sig, hvis man skulle komme ud for, at kamphundene overfalder ens kæledyr. Det tilrådes at ringe til politiet.terf

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.