Pas på ilden
Ældre over 80 år har fem gange så stor risiko for at dø i en brandulykke som gennemsnittet af befolkningen, og der er dobbelt så mange mænd som kvinder, der omkommer. Det kan man læse i en rapport, som Beredskabsstyrelsen har udarbejdet på baggrund af brande, der har ført til dødsfald i perioden 2000-2005. Rygning er den hyppigste årsag til dødsbrande, og de fleste dødsfald som følge af brand sker i husstande, hvor der kun er én beboer.