Islam i dialog

Midt i Hvidovre ligger Nordens eneste moske, og man føler sig næsten hensat til orienten, når man nærmer sig stedet. Moskeen hviler smukt på fem søjler, og man er ikke et øjeblik i tvivl om husets funktion, når man ser den karakteristiske bygning. Bevæger man sig indendørs, må man pænt tage skoene af, før man går ind i mødesalen. Gennem små farvede aflange ruder får rummet lys fra alle verdenshjørner, og på gulvet med retning mod Mekka ligger et bedetæppe. Derudover er der en talerstol. Det er inventaret og udsmykningen i al sin puritanske enkelthed. De fem søjler Femtallet spiller en særlig rolle i Islam, og det symbolske fundament med de fem søjler, som bærer moskeen, er således heller ingen tilfældighed. Der bliver kaldt til bøn 5 gange om dagen, og Islam hviler på det, der bliver kaldt: "De fem søjler": trosbekendelsen , bønnen, fasten, almissen og valfarten til Mekka. - Vores rolle i lokalsamfundet er at informere om dette grundlag og give det sande billede af Islam. Flere gange om ugen har vi besøg fra skoler og universitetsstuderende, der ønsker svar på vidt forskellige spørgsmål om Islam, og for tiden får jeg adskillige opringninger og mails fra mennesker, der er i tvivl om det, de ser og læser om vores religion, fortæller Naimatullah Basharat - Der er kun én vej til gensidig forståelse, og det er dialog, og selvom Islam bliver hånet f.eks. gennem de meget omtalte Muhamedtegninger, så er svaret for os aldrig vold. Vi vil fred og kærlighed. Som der står over døren i mødesalen: "Kærlighed til alle. Had til ingen." Det søger vi at leve op til - ikke bare i ord - men i daglig handling. Forfølgelse og mord Den særlige gren af Islam, som denne menighed er, har sin oprindelse i Pakistan. Ahamadiyya, som bevægelsen hedder, betragtes af både sunni- og shiamuslimer som ikke - islamisk, og det skyldes bevægelsens grundlæggende opfattelse af, at dens stifter var en ny profet, en messias, som skulle iværksætte en verdensomspændende fornyelse af islam. - Denne tro har givet anledning til forfølgelse og mord især i Indonesien, Bangladesh og Pakistan. Eksempelvis kan jeg nævne mordet på 8 troende Ahamadiyya'er i Pakistan dagen før det store jordskælv. Man kunne måske forvente, at vores bevægelse ville hævne den handling, men dagen efter deltog vi aktivt i nødhjælpsarbejdet i forbindelse med jordskælvskatastrofen. Men sådan vil det nok altid være: Når der opstår en ny profet, så vil der være nogen, der forfølger de troende. Sådan var det jo også med Jesus. - Desværre har vores særlige opfattelse af Islam også en anden konsekvens. Vi kan ikke opfylde den femte søjle, pilgrimsrejsen til Mekka. Vi vil ikke kunne få indrejsetilladelse, men vi er alligevel fortrøstningsfulde, fordi Allah kender vores hensigt : hvis vi kunne få lov, ville vi gøre det. Vi forsøger at argumentere bl.a. ud fra menneskerettighederne men lige meget hjælper det. På knæ for Allah Hver fredag kalder Ahamadiyya til fredagsbøn. Den finder sted i mødesalen, og typisk kommer der 50-60 personer. Mændene holder bøn i selve mødesalen, mens kvinder og børn henvises til et andet lokale. - Det er vigtigt, at børn og kvinder ikke er sammen med mænd under bønnen. Det ville forstyrre koncentrationen. Heri ligger der ikke nogen form for diskrimination, forsikrer Naimatullah Basharat, det er en tradition og en ren praktisk foranstaltning. Fredagsbønnen kan vel sammenlignes med en dansk folkekirkegudstjeneste, om end der er store forskelle. Imamen holder tale om et aktuelt emne ofte med udgangspunkt i et vers fra Koranen, og så beder menigheden i fællesskab på knæ med ansigtet vendt mod Mekka. Hele Fredagsbønnen, varer ca. en halv time. Historiens tilfældighed Da menigheden i 1967 kunne indvi moskeen, var der flere danskere end pakistanere, som tilhørte menigheden. I det hele taget konverterede flere danskere i 60' og 70'erne. At det blev i Hvidovre, vi fik den første og eneste moske i Norden, skyldtes lidt af en tilfældighed. I København boede en Ahmadiyya missionær, og han forsøgte at finde en plads til en moske i hovedstadsområdet. Den plads fandt han i Hvidovre og fik tilladelse til at bygge. Og selvom man måske savner den typiske minaret, som der ikke blev givet lov til at opføre, så pynter den karakteristiske moske nu alligevel i villakvarteret på Eriksminde Alle.