Om den smertefulde integration

l "Du lovede, vi skulle hjem…". Sådan lyder titlen på Rushy Rashids nye bog. En bog, der handler om den første generation af indvandrere og deres manglende integration i det danske samfund. Om at skabe sig en tilværelse i Vesten - uden aldrig at pakke kufferten ud mentalt. Romanen handler om den unge Mohsin fra provinsbyen Sialkot og hans kone Malika fra landsbyen Ferozpur i Pakistan. De to unge, der via et arrangeret ægteskab får hinanden og emigrerer til Danmark, på jagt efter den kapital, som skal gøre det muligt for dem at bygge deres eget hus i Sialkot. Det lokale byrådsmedlem Rushy Rashid Højbjerg(A) signerer på lørdag den 2. december kl. 12.00-13.00 sin nye bog i Hvidovre Center Bøger i Hvidovre Stationscenter. Hvidovre Avis har spurgt forfatteren, hvorfor hun har skrevet bogen. - Det er for at sætte fokus på den udfordring, der venter det danske samfund forude. Inden for de næste fem år vil vi se, at et stort antal førstegenerations indvandrere vil flytte ind på vores plejehjem. Jeg vil gerne rejse debatten nu, for at vi kan komme i gang med at diskutere, hvordan vi vil løse de udfordringer, som vores plejepersonale sikkert kommer ud for, fortæller Rushy Rashid. - Men jeg vil også gerne lave et signalement af mine forældres generation og fortælle om deres forventninger og skuffelser. Om hvorfor de ikke har taget større del i det danske samfund. Og hvordan de forgæves har forsøgt at løse de danske problemer med deres pakistanske logik. Og sidst men ikke mindst forsøger jeg også at vise, hvor stort et pres forældregenerationen lægger på min generation og de næste generationer. Og hvorfor det er så svært for nogen at integrere sig i Danmark, siger Rushy Rashid. "Du lovede, vi skulle hjem…" er skrevet som den sidste bog i en trilogi om de pakistanske indvandreres tilflytning til Danmark. Bogen er en dramatiseret, men socialrealistisk skildring af livet i den pakistanske by Sialkot, hvor alle kender hinanden og kastesystemet bestemmer individets plads i samfundet, og hvordan de to hovedpersoner møder den vestlige verdens uforstålige normer. - Jeg har brugt mine forældres liv som skelet til handlingen og personbeskrivelsen sammen med en masse research fra mine forældres samt min families bekendtskabskreds i Pakistan. Jeg har jo også mine egne observationer fra min opvækst i Pakistan samt mine rejser derned som voksen. Det hele er blandet sammen, så man kan ikke trække f.eks. Malika ud som figur og tro, at hun nok er ligesom min mor, selvom der er mange sammenfald, siger Rushy Rashid. Bogen tager sin begyndelse i Pakistan, hvor læseren følger Mohsins opvækst og hans første stormende møde med kærligheden i form af ungdomskæresten, Haseena. Faktisk er en tredjedel af bogen henlagt til Pakistan, og det er nødvendigt, hvis læseren skal have et indblik i de skikke og familietraditioner, som så afgørende præger hovedpersonernes liv fra fødsel til død. "Du lovede, vi skulle hjem..." giver et billede af det pakistanske samfund på godt og ondt. Et samfund, hvor familiernes børn bliver brugt og handlet som varer i et indenrigspolitisk spil, hvor familiens position og anseelse betyder alt. Det er også en bog om jantelov på pakistansk og om at bruge den danske frase: I morgen er der atter en dag - og om at udskyde livet til det faktisk er for sent. Således bliver Malika og Mohsins drømme og forventninger knust, fordi det lange ophold i Danmark har ændret dem, og især deres børn, og fordi livet er forbi i det øjeblik, de endelig vender hjem til et hjem, der ikke er deres hjem mere.