Kvickly spørger kunderne
Kvickly indleder nu en undersøgelse af kundernes ønsker til varehuset. Det er en såkaldt "Kundemeter" undersøgelse, der skal vise, hvad kunderne er tilfredse og utilfredse med og hvilke ønsker, de har til deres varehus. Det er meget enkle og konkrete spørgsmål, kunderne skal svare på, så varehusets medarbejdere hurtigt kan gøre noget ved ting, der er vigtige for kunderne. Fra den 5.-19. februar får alle kunder udleveret en folder ved kassen. Her kan de se, hvordan de kan klikke sig ind på Kvicklys hjemmeside og deltage i undersøgelsen. Alle der besvarer spørgeskemaet deltager i konkurrencen om et gavekort til Kvickly på 25.000 kr. Derudover udloddes der i hvert varehus 1 gavekort på 1.000 kr. og 4 gavekort på 500 kr. til Kvickly.