Sommeren skal også nydes på terrassen

Blomster og grønne planter er med til at skabe hygge på terrassen

Artiklens øverste billede
Der skal være hygge på terrassen om sommeren.

Snart er det sommer, hvor vi kan være uden døre, når vejret ellers tillader. De fleste, der bor i hus, har en terrasse og mange lejligheder har en altan, men hvordan skal man indrette sin terrasse, for at den kan blive rigtig lækker og indbydende. I denne artikel kommer vi med nogle forslag. Indret terrassen rigtigt Det bedste sted at starte er at overveje, hvad terrassen først og fremmest skal bruges til. Skal der være god plads til grillen og et bord at spise ved, eller skal liggestolene stå fremme hele tiden, fordi solbadning er det vigtigste? Når man møblerer terrassen, er det ikke mindst vigtigt at sørge for, at mængden af møbler passer til terrassens størrelse. For store eller for mange møbler på en lille terrasse er ikke godt. Brug hellere et par ekstra klapstole, når det er nødvendigt, frem for at have stole stående fremme som ikke bliver brugt særligt ofte. Hvis der er en husmur eller en solid læmur ved terrassen, så udnyt den til at hænge hylder, kroge og blomster på. Det giver bedre gulvplads og mere orden på terrassen. Hvis problemet derimod er, at terrassen er for stor og måske derfor ikke så hyggelig, kan man opdele den i to afdelinger, hvor man spiser i den ene og slapper af i den anden. Blomster og planter I det hele taget er det afgørende for en terrasse, at den er hyggelig. Den fungerer jo på mange måder som en udendørs stue. Derfor bør man også forsøge at indrette terrassen både praktisk og rart, ligesom den indendørs stue. En flad terrasse bestående af fliser eller beton er ikke spændende i sig selv. Det er møbler, planter og farver, der gør den hyggelig. Terrassen kan let blive upersonlig og komme til at virke rodet, hvis der er for meget, der ikke passer sammen. Vær konsekvent, når der skal vælges farver. Sørg f.eks. for at blomsternes farver matcher stolehynder og dugen på have-bordet. Skab læ For at terrassen skal fungere ordentligt, må der være læ. I mange tilfælde vil en husmur give naturligt læ, men ofte må man supplere med forskellige former for afskærmninger. Det kan gøres med et let hegn med slyngplanter eller ved at plante en hæk. Et let hegn kan bestå af et espalier sat fast på to hegnsstolper beplantet med klematis, der kan kravle op ad espalieret. Selv om det er et let hegn, giver det god læ om sommeren. Krukker Planter og blomster er vigtige, når terrassen skal møbleres, og her er krukker meget velegnede. De er langt nemmere at have med at gøre end et rigtigt bed. Man kan flytte rundt på dem og dermed skabe flotte sammensætninger, og de kan være med til at gøre selv den mindste altan grøn. I krukkerne kan man dyrke mange forskellige planter, f.eks. er krydderurter meget velegnede til krukker. Når man køber krukker, er det vigtigt at sikre sig, at de er frostsikre. Man kan købe mange smukke græske og italienske terracottapotter og -krukker, som ikke er frostsikre, og som derfor skal sættes indenfor om vinteren. Krukkernes størrelse har betydning for helheden. En terrasse med mange små krukker kommer let til at se lidt usammenhængende ud. Så hvis man ellers har pladsen til det, er det en fordel at købe forholdsvis store krukker. Det er også bedre med brede krukker frem for høje og smalle. De holder bedre på fugtigheden om sommeren og varmen om vinteren. Det kan også være en god idé at anskaffe såkaldte "krukkefødder". Det er små "fødder" af ler, som hæver krukken fra underlaget, hvorved myrer, snegle, bænkebidere m.v. forhindres adgang til krukkernes porøse jord med de tætte rodsystemer, som disse smådyr er så glade for. (LNB)

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.