Den gamle skøjtehal skal have nyt tag
Grundt skimmelsvamp og slitage skal taget skiftes i løbet af sommeren 2007
I løbet af de sidste par år er taget over boldhallen, svømmehallen og skolesalen ved Frihedens Idrætscenter renoveret med ny tagdækning, isolering, tagbrønde og røglemme. At taget over den gamle skøjtehal også trængte til en ordentlig tur, vidste man godt - men denne del af renoveringen blev udsat, da der ikke forelå en præcis tilstandsvurdering. Det gør der nu, og konklusionen er ganske klar: Taget skal ikke renoveres, det skal udskiftes. Ifølge tilstandsvurderingen skønnes taget endnu i stand til at bære sin egen vægt samt vinterens snebelastning. Dog vil det ikke længere være forsvarligt at lade personer færdes på taget. Og det er påkrævet i forbindelse med f.eks. rensning af tagbrønde og vedligeholdelse af tagventilatorer. Yderligere er der konstateret skimmelsvamp på loftets indvendige side i skøjtehallen. Den byggetekniske rapport konkluderer, at det ikke er nødvendigt med en akut lukning af hallen. Dog bør der iværksættes en skimmelrenovering snarest. Projektet på Skøjtehallen kommer til at koste 8.4 mill. kr. oas