Fra pakistaner til pakidaner

Den danskgifte pakistaner Rushy Rashid Højbjerg fortalte om de komplikationer, især kvindelige indvandrere møder ved integration i det danske samfund. Som 5 årig kom den lille pige for første gang til Danmark. Fire år senere blev hun så sendt til Pakistan på genopdragelsesrejse, da hun ikke måtte blive for dansk. To forliste ægteskaber og et prædikat som en fiasko i pakistanske kredse, skulle Rushy opleve flere gange, før hun satte hælene i og erkendte sine danske rødder. I danske øjne har Rushy altid været en succes. Et forbillede for mange nydanskere og en forkæmper for indvandrerkvinders ligestilling. Hendes engagement i en kvindeforening på Nørrebro gjorde, at TV3 fandt hende interessant for en tv-debat. Debatten med Mogens Glistrup, hvor seerne kunne ringe ind, fik enorm mediebevågenhed. Efter programmet blev Glistrup anmeldt til politiet for under udsendelsen, at have fremsat groft krænkende, racistiske udtalelser, og TV3 blev udsat for bombetrusler. Den dag, den 26. februar 1997, ændrede Rushy Rashids liv radikalt. Betalingskanalen var så begejstret for hendes håndtering af Glistrup, at de tilbød hende job som journalist. Fordomme Efter skilsmisser og en brudt forlovelse begyndte Rushy Rashid så småt at skabe sit eget liv. Som følge af ansættelsen som studievært på TV3-nyhederne mødte hun skibonitten Jens Højbjerg, som var redaktionschef på TV3 sporten. For Rushys forældre var det et kæmpe tab, at deres datter havde fundet en dansk mand. Opdraget med en opfattelse af danskerne som alkoholikere og omsorgsforladte mennesker, skulle dette møde med Jens Højbjerg ændre hendes syn på det danske folk. Her mødte hun en mand som ikke var alkoholiseret og som koncentrerede sig om sine medmennesker. Et billede hun ikke havde haft chancen for at se før. I dag lever de sammen i et forhold med lidt fra hver kultur. I hjemmet i Hvidovre fejrer de jul og Ramadan, og Herren hedder Gud-Allah. Religion fylder ikke meget i hjemmet, men svinekød serverer Rushy ikke, det pakistanske køkken er foretrukket. Hun drikker heller ikke, men Jens har dog et køleskab i kælderen til kolde øl, beretter Rushy smilende. Stort engagement - Hvis man uddanner en mand, uddanner man en person. Hvis man uddanner en kvinde, uddanner man en hel familie. Sådan lyder et afrikansk ordsprog, men det gælder også her hjemme i Danmark, forklarede foredragsholderen drilsk, men med alvor i stemmen. Det er kvinderne, man skal have fat i, hvis vi vil have integreret de kommende generationer af unge med indvandrerbaggrund, mener socialdemokraten. For det er stadig normen at det er kvinderne, som står med hovedansvaret for opdragelsen af barnet. Børnene skal indlemmes i den danske kultur allerede i vuggestuerne. Kærligheden til socialpolitik gør, at Rushy har gang i mange pilotprojekter, som ligger og venter på økonomisk opbakning. Hun rejser landet rundt med foredraget "Fra pakistaner til pakidaner". Engagementet er endeløst hos den mørkhårede kvinde, som ligger inde med en masse idéer og tanker for et bedre liv som udlænding i Danmark. Efter første del af foredraget var der mulighed for at stille spørgsmål. Meget bemærkelsesværdigt var, at "krusedulletegningerne", som Rushy kalder dem, slet ikke blev diskuteret i løbet af de 100 min. arrangementet varede. Den debat har tilsyneladende nået et mætningspunkt i danske munde. Derimod var det meget interessant at lytte til de enkeltes spørgsmål, hvor mange fordomme blev skudt ned. Blandt andet måtte der pointeres overfor de spørgende, at alle indvandrere ikke nødvendigvis er muslimer. Selv udtrykket for en herboende person med anden etnisk baggrund blev udpenslet. Hedder det nydansker, fremmed, indvandrer eller udlænding? Med disse elementære spørgsmål kan man undre sig over det lave antal fremmødte. Normalt trækker foredraget flere mennesker. Socialdemokraterne stod for arrangementet. bak