Afdæmpet stil

Alfa Romeo har i snart generationer været synonymt med italiensk fuldblod. Alfa har altid lagt afgørende vægt på bilens køreegenskaber og stil. Det skal først og fremmest være sjovt og underholdende af sidde bag rattet i en Alfa. Den nye Alfa 159 har afløst den næsten legendariske Alfa 156, der var Alfa Romeos første topsælger i Danmark. Siden kom Alfa-sud, der rustede som bare pokker i 80'erne. Sådan er det ikke mere. Alfa har fået styr på det tidligere problem, og den nyeste historie viser, at en Alfa 156 ikke ruster mere end så mange andre, men derfor skal vi alligevel beklage, at italienerne ikke er helt oppe på mærkerne med rustgaranti. Når vi kalder Alfa 156 for legendarisk, skyldes det flere ting. Det var den første Alfa, der blev kåret som årets bil i Danmark i nyere tid. 156 vandt titlen for 1998, hvor vi skal 20 år tilbage for at finde seneste titel, som gik til Alfa Guilletta. Alfa 156 kom, så og sejrede. Den vandt både på design og især køreegenskaber og er stadig en af de mest velkørende biler i klassen, selv om den stammer tilbage fra efteråret 1997. Det er noget af en præstation. Knap så Alfa Det lange tilløb til en beskrivelse af Alfa 159 kan virke lidt betænkeligt, for man skal næsten drive vold på sig selv, før man tør sige, at den nye 159 ikke er så meget Alfa som forgængeren. Designet er stadig helt i top. 159 er en meget smuk bil, men dynamikken bag rattet er afdæmpet, og der er et stykke vej op til det, man forventer af en efterfølger til 156. Hvad er der så galt, og hvad har Alfa gjort anderledes?` Hovedårsagen skal findes andre steder, nærmere betegnet hos Opel. Alfa 159 er bygget på samme bund som Opel Vectra, og selv om Vectra er en både meget komfortabel og velkørende bil, har den ikke samme stil og målsætning som en Alfa. Køreegenskaberne i Alfa 159 er ikke så skarpe, kontante eller direkte, som vi havde forventet. Det er svært at sætte fingeren på det helt afgørende punkt, men vi tror ikke, selve karrosseriet er stift nok. Om det så er med vilje, at man vil indbygge lidt mere komfort i den større Alfa 159, skal vi lade være usagt. Det kan være Alfa har set rigtigt, og at man rammer flere køberes smag med den nye model, men den er ikke så meget Alfa som især forgængeren. Super diesel Motoren i testbilen er Fiat-koncernens 2,4 liters 5-cylindrede maskine, som har fået endnu en opdatering. Det er et dieselbrag af dimensioner, men Alfa 159 har også taget betragteligt på i vægt. Der arbejdes med en egenvægt på mere end 1.600 kg, så bilen skal lige i gang, før der sker noget. Men når den først ruller, og man så træder på den højre pedal, sker der for alvor noget. Den nærmest ryger uden om den forankørende lastbil, og man lægger ikke mærke til, at farten løber op i det område, hvor den lokale sortklædte fotograf vil slikke sig om munden. Man skal passe på, når man kører Alfa 159 med stor dieselmotor. Den siger næsten intet. Der er stort set ingen vindstøj. Rullestøj er det eneste, man fornemmer, og på den måde har vi også beskrevet en langtursbil, som måske er Alfa 159's bedste kvalitet. En tur til det nordlige Italien og tilbage må være lækkerier i denne store Alfa, men når vejene bliver snoede ude i det danske landskab, vil vi nu helst have en 156'er. Prisen på den største Alfa er også steget i takt med bilens egenvægt. Tidligere var 156 en populær firmabil, det er den ikke længere. Som privat køber bliver man lidt forskrækket over prisen på selv den billigste 159, og vil man have topmodellen, skal man af med godt 525.000 kr. og 550.000 kr., hvis bilen skal være den praktiske stationcar. Forelsker man sig i en Alfa 159, er det måske en ide at få bilen leveret som firmabil. Leasingselskaberne har bedre priser på Alfa 159, end den private kunde kan få, så hvis det hele skal flaske sig, må man gå et par omveje, før der holder en prisrigtig 159'er i carporten. (LNB)