Irsk folkemusik med populære Jane & Shane

Koncert med Niels Hausgaards venner i Medborgersalen den 11. februar

Artiklens øverste billede
"Gode musikere kendes på deres evne til at spille musik. Gode spillemænd på deres trang til at lege med musik. Engelske Jane og irske Shane er ikke bare gode musikere og spillemænd; de er begavede underholdere i absolut særklasse". (Citat: Niels Hausgaard).

De har flere gange optrådt med stor succes med Niels Hausgaard. Og næste lørdag den 11. februar kommer den varme, irske duo "Jane & Shane" til Hvidovre Medborgerhus. Koncerten med den sublime irske folkemusik foregår i Medborgersalen kl. 15.00. Om duoen har Niels Hausgaard bl.a. sagt: "...Gode musikere kendes på deres evne til at spille musik. Gode spillemænd på deres trang til at lege med musik. Engelske Jane og irske Shane er ikke bare gode musikere og spillemænd; de er begavede underholdere i absolut særklasse. De kan forvandle tumulten i et dunkende værtshus fredag aften til jubelsang og rørende poesi. Det fine gamle, men vanskelige håndværk kan de til perfektion, og det fortjener den allerstørste respekt. Gid de aldrig opgiver det..." Shane Donnelly (vokal, guitar, bodhrán) er showets ankermand med sin musikalitet, sin sikkerhed, sin respekt for publikum og sin lyse, men håndfaste humor. Jane Clark (violin og vokal) skal opleves. Hun kan sin violin og har plejet sit betydelige talent siden barndommen. Hun fylder rummet med energi og forår. Det er ikke uden årsag, at Danmark nu er hjemstedet for de to musikere. Jane og Shane mødtes første gang ved en irsk session i København for fem år siden. Det blev hurtigt til et intenst musikalsk partnerskab, hvor de blandede den musikalske mangfoldighed og professionalisme, som de sammen havde med i bagagen. Jane Clark kommer fra Kent i England og er uddannet i den klassiske musikverden og har samtidig erfaring med at optræde i irske danseshows. Shane Donnelly er fra Limerick i Irland. Han er singer/songwriter med mange års turnéerfaring som solist og som medlem af irske folk- og rockbands. Niels Hausgaard blev i 2003 så begejstret for deres musikalitet, at han inviterede dem til at medvirke i sit show. Kernen i Jane & Shanes musikalske univers er folkemusikken - især den irske, men de bevæger sig ubesværet rundt i mange stilarter så både den klassiske musik, jazzen, rocken og popmusikken er med på programmet, når de giver koncert. Billetter á kr. 100,- kan købes på Hvidovre Hovedbibliotek. Det er Hvidovre Kulturråd, der arrangerer koncerten.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.